
Havregrynskugler

De klassiske havregrynskugler, som vi proppede i os som børn, er en fedtet kaloriebombe med masser af smør og kakaopulver.
Disse havregrynskugler er nok mest for de voksne, da der både er kaffe og dadler i. Men det er vel heller ikke så tosset, at du selv kan nå at smage dine hjemmelavede havregrynskugler, inden børnene har nappet dem alle.
Havregrynskugler
6 personer
Det skal du bruge
150 g dadler
50 g ristede hasselnødder
175 g havregryn
75 g sukker, evt. rørsukker
3 spsk. kaffe (opblandet)
Saft og skal fra 1 usprøjtet appelsin
Ca. 3 spsk. abrikosmarmelade
Kokosmel til at drysse med
Sådan gør du
Blend dadler og hasselnødder i en foodprocessor. Tilsæt derefter havregryn, sukker og kaffe. Kør hurtigt blandingen sammen med appelsinsaft- og skal. Tilsæt abrikosmarmelade til massen hænger sammen uden at være for klæbrig.
Saml dejen med hænderne. Pres massen ud i et fad på ca. 20 x 15 cm, evt. beklædt med husholdningsfilm. Drys med kokosmel. Skær kagen ud i mindre bidder og server dem evt. i små konfektforme eller form dem til havregrynskugler.
Dine hjemmelavede havregrynskugler kan opbevares en lille uge i køleskab. Dæk dine havregrynskugler med husholdningsfilm, så de ikke tørrer ud.