Fisk og skaldyr

Musling

Muslinger skal altid være levende, når du bruger dem. Lær her, hvordan du sikrer dig, at dine muslinger er friske og brugbare, og få lækre opskrifter med muslinger.
af Redaktionen, Foto: Henriks Freek 22.08.2012

Køb muslinger friske hos din lokale fiskehandler, eller følg trenden og fang dine muslinger selv. Fordelen ved at købe friske muslinger i stedet for frosne er, at du sikrer dig, at det er lokale råvarer, fanget under ordentlige forhold.

Opskrifter med musling

Muslinger på fransk manér

Blåmuslinger i creme urtesauce

Bouillabaisse

Ceviche med muslinger og granatæble

Blåmuslinger i cider og øl

Spaghetti alla vongole (Spaghetti med venusmuslinger)

Havtaske med kammusling og hummer

Kammusling med strandkål

Kammuslinger med rejer og snowcrab

Grøn forårssuppe med grillet kammusling

I Danmark fanges der især muslinger i Limfjorden, ligesom andre skaldyr, østers og rejer, også fanges her.

Muslinger skal være levende, når du bruger dem. Er de døde eller halvdøde, skal du kassere dem. De skal være lukkede eller lukkes, når du renser dem. Muslingerne renses under rindende vand for tang og sand, og skægget fjernes. Under kogning skal muslinger åbne sig, hvis de ikke gør det, skal de kasseres.

Der findes selvfølgelig forskellige slags muslinger. Den mest kendte musling, der spises er blåmusling. Blåmusling har en fin mørkeblå skal og kan blive op til ti cm lange. Blåmusling fanges ved at man samler dem op fra havbunden.

Også kammusling er en populær musling i køkkenet. Kammusling er noget større end andre arter muslinger og skal være minimum 10 cm lange, når de fanges. Kammuslinger lever i de arktiske områder. Andre arter musling er fx linemusling og venusmusling.

Vidste du…
At blåmusling indeholder 2 g fedt pr. 100 g og dermed betegnes som en halvfed fisk?

Sæson
Vinter, når det er koldt