Fisk og skaldyr

Opskrift på havtaskekæber

Havtaskekæber er en delikatesse, der kan serveres på et utal af måder. Her er de serveret med blomkålspuré og ristede mandler.
af Marie Melchior, Foto: Betina Hastoft 7.10.2020

Opskrift på havtaskekæber med blomkålspuré og ristede mandler

  • (6 personer)
  • ½ blomkålshoved
  • 1 dl piskefløde
  • salt og peber
  • Tilbehør:
  • 3 spsk saltede kapers
  • 2 spsk olivenolie
  • 100 g mandler, f.eks.
  • Marconas, spanske smuttede mandler
  • 1 tsk havsalt
  • Havtaskekæber:
  • 6 havtaskekæber
  • 1½ dl hvidvin
  • ½ citron
  • salt og peber
  • 100 g babyspinat til pynt

Sådan laver du dine havtaskekæber

  1. Skær blomkålen i mindre stykker, og kog den mør i letsaltet vand i 20-25 min.
  2. Hæld vandet fra, og blend blomkålen med en stavblender i gryden. Tilsæt fløde, og krydr med salt og friskkværnet peber.
  3. Varm puréen igennem, og hold den varm, til den skal bruges.
  4. Tilbered evt. pureen dagen før, og varm den op lige før servering.

Tilbehør

  1. Skyl de salte kapers, så de er knap så salte, og lad dem dryppe af.
  2. Opvarm olien på en lille pande.
  3. Rist mandlerne gyldne sammen med salt.

Havtaskekæber

  1. Fjern hinderne på havtaskekæberne med en lille skarp kniv.
  2. Læg kæberne i et ildfast fad sammen med hvidvin og saft fra ½ citron.
  3. Krydr med salt og peber.
  4. Dæk fadet med sølvpapir, og damp kæberne i ovnen på 200º i 15 min.
  5. Anret forretten med havtaskekæber, blomkålspuré, kapers og ristede mandler.
  6. Pynt med babyspinatblade.

TIPS
Få evt. fiskehandleren til at fjerne hinderne fra havtaskekæberne.