Pastasalat er den perfekte hverdagsredning, da du kun behøver få ingredienser for et lave en lækker ret. I denne farvefine pastasalat har vi skruet op for grøntsagerne og tilføjet lidt græsk charme, som kun gør noget godt for smagen!
Vild med pasta? Prøv disse 5 vinderretter med pasta!
Det skal du bruge til græsk pastasalat:
(4 personer)
- 300 gram tørret pasta, f.eks. konkylier eller penne
- 3 spsk. olivenolie
- saft af 1 citron
- ½ spsk. tørret oregano
- salt og friskkværnet peber
- 200 g cherrytomater eller almindelige tomater
- 1 agurk
- 1 rød snackpeber
- 1 glas kalamata-oliven
- 1 glas artiskokhjerter i olie
- 1 dåse kikærter
- 150 græsk feta
- 1 håndfuld frisk basilikum
Sådan laver du græsk pastasalat:
- Kog pastaen efter anvisningen på pakken, og lad den køle en smule af.
- Rør olivenolie, citronsaft, oregano, salt og peber sammen, og vend det i pastaen.
- Skyl tomaterne, og skær dem i skiver eller halve. Skyl agurken, og skær den i skrå skiver.
- Fjern kernerne fra snackpeberen; skyl den, og skær den i skiver.
- Dræn oliven og artiskokhjerter fra glassene. Skyl kikærterne i en sigte under rindende vand.
- Bland det hele i en stor skål.
- Smuldr feta over salaten, og pynt med finthakket basilikum.
Prøv også: Spaghetti carbonara med kylling
TIP: Salaten smager også herligt som fyldigt tilbehør til grillet kød.