Grønt

Lav lækker mad af dit ukrudt

Gør som verdens bedste restaurant, Noma - saml naturens vilde planter til din madlavning
af Lisbeth Madsen 21.09.2010

Det er ikke småting, du finder i den vilde natur, som kan bruges i dit køkken. Faktisk er der over 300 spiselige vilde urter og bær i Danmark, fortæller kulturlandskabsekspert Søren Espersen til P1.

Den vilde dille
I stedet for at bruge alle de råvarer, som den vilde natur kan byde på, har de fleste af os vænnet os til primært at nøjes med dyrket frugt og grønt. Men naturens urter og bær har fået en renæssance de seneste år. Bl.a. har Noma, der tidligere på året blev kåret som verdens bedste restaurant af London Restaurant Magazine, været med til at gøre det til en dille at få den vilde natur ind på middagsbordet. Her til efteråret er det især svampejagten, der går ind, men der er også masser af lækre bær at hente lige nu.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

På jagt i naturen

I efteråret finder du bl.a.:
• Hyben
• Hyldebær
• Hasselnødder
• Tranebær
• Skvalderkål
• Brændenælde
• Svampe
• Mosebølle - ligner blåbær
• Brombær

Kilde: Søren Espersen og GastroCorner.dk

Spis ukrudtet
I stedet for at bekæmpe de vildtvoksende planter, som findes i mange haver herhjemme, opfordrer Søren Espersen til, at vi lærer at bruge dem i vores køkken. "I de fleste naturområder i Danmark finder man almindelige urter som brændenælder og skvalderkål, som ud over at smage godt faktisk er fantastisk sunde", siger Søren Espersen og fortæller videre, at man ikke skal forsøge at udrydde skvalderkålen, fordi den alligevel kommer igen. "Slå den ned, så kommer den op igen med nye skud", siger han.

Du kan finde gode tips og opskrifter i bogen "Spis dit ukrudt" af Anemette Olesen.

Se MAD & BOLIGs opskrift på lækker brændenældesuppe


Se også:


Hybensaft
med
rose

Æble-blåbær-
galette med
vaniljefløde-
skum

Svampe-
pie