Grønt

OPSKRIFT | Citrusalat med grøn chili-, ingefær- og mandelsalsa

I kogebogen ’Nopi’ møder det mellemøstlige og det asiatiske køkken hinanden - her får du en opskrift på en smuk og fyldig salat fra kogebogen.
af Nina Ettrup - Opskrift fra bogen 'Nopi' 9.08.2016
Salat

Citrussalat med grøn chili-, ingefær- og mandelsalsa

Antal: 8 personer

INGREDIENSER:

  • 2 appelsiner (500 g)
  • 1 rød grapefrugt (400 g)
  • 1 stor pomelo (1 kg)
  • 1 lille hoved radicchio (eller anden bitter salat), uden stok og skåret i 1 cm brede både (130 g)
  • 1 julesalat, uden stok og skåret i 8 både på langs
  • 50 g brøndkarse eller rucola

​LÆS OGSÅ: OPSKRIFT | Farverig og smagfuld salat der mætter

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Mandelsalsa:

  • 80 g mandler, usmuttede
  • 5 grønne chilier, rensede og skåret i tynde skiver
  • 80 g syltet ingefær i fine terninger
  • 2 spsk. korianderfrø, ristet på panden i 1 minut og let knust
  • 1 spsk. fennikelfrø, ristet på panden i 1 minut og let knust
  • 1 1/2 spsk. birkes
  • 1/2 dl Valdespino-sherryeddike (eller anden god sherryeddike)
  • 3/4 dl olivenolie
  • groft havsalt og sort peber

FREMGANGSMÅDE:

1. Forvarm ovnen til 160 °C.

2. Gør først salsaen klar: Drys mandlerne ud i en lille bradepande, og rist dem i ovnen i 20 mi­nutter, til de er let gyldne. Lad dem køle lidt af, og hak dem derpå groft. Hæld dem dernæst i en skål, og vend dem grundigt sammen med de øvrige salsaingredienser samt 1/4 tsk. salt og et godt drys friskkværnet sort peber. Stil skålen til side.

3. Skær top og bund af appelsinerne. Skær ned langs hver appelsins sider, og følg frugtens kurve, så kun den gule og hvide skal skæres fra. Skær nu selve frugten i skiver på 1/2 cm, og skær derpå hver skive i kvarter. Gentag processen med gra­pe­­frugten, men skær hver skive i sjettedele. Kom begge frugter i en stor skål.

4. Skræl pomeloen med en kniv. Del frugten i både, og fjern forsigtigt de hvide hinder. Del bådene i stykker, og vend dem forsigtigt sammen med de øvrige citrusfrugter samt halvdelen af salsaen og begge slags salat. Anret citrussalaten på et stort fad, hæld resten af salsaen over, og server salaten.

LÆS OGSÅ: OPSKRIFT | Bøfsalat med avocado og rødløg