
OPSKRIFT | Bøfsalat med avocado og rødløg

Bøfsalat med avocado og rødløg
Tid: 25 minutter + risenes kogetid. Marinering afkød: 1-24 timer.
Antal personer: 2
Ingredienser:
- 2 gode bøffer (a 150 g)
- lidt olie til stegning
- salt
- 1 romainesalat
- 1 rødløg
- 1 avocado
- ½ moden papaja
- 4 cm frisk ingefær
- ½ frisk rød chili
- frisk koriander
- saft af 1 limefrugt
Papajamarinade:
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.
- ½ moden papaja
- ½ rød chili
- saft af 1 limefrugt
- 1 spsk ahornsirup
- 1 spsk fiskesauce
Tilbehør:
- ris (beregn 1 dl rå ris pr. person)
LÆS OGSÅ: OPSKRIFT | Salat med jomfruhummer, rød grapefrugt og avocado
Fremgangsmåde:
Papajamarinade: Mos kødet af den halve papaja, og bland det med hakket rød chili, limesaft, ahornsirup og fiskesauce. Lad bøfferne trække i marinaden i 1-24 timer i køleskabet.
Tilbehør: Kog risene efter anvisningen på emballagen.
Steg de marinerede bøffer i lidt olie på en varm pande, og krydr med salt. Lad dem trække i 5-10 minutter, inden du skærer dem i tynde skiver.
Skyl og pluk romainesalaten. Pil rødløget, og skær det i tynde både. Skræl avocadoen, og skær den i skiver. Skær den sidste halvdel af papajaen i små tern. Skræl ingefærstykket, og skær det i tynde strimler. Skær chilien i fine skiver (fjern kernerne).
Servering: Anret salat, plukket koriander, rødløg, avocado og papaja på 2 tallerkener, og top med ingefær, chili, limesaft og strimler af bøf. Krydr med lidt salt, og server straks med de kogte ris.
LÆS OGSÅ: OPSKRIFT: Grøn salat med edamamebønner og pinjekerner
