Opskrift: Efterårssalat med Grønkål
Vi nærmer os efterår og det er derfor tid til sundt, lækkert mad med sæsonens grøntsager. Grønkål er en af de sundeste grøntsager du kan spise og er rig på A, B og C-vitamin. Det har et højt indhold af både vitaminer, kostfibre og mineraler og har samtidig et lavt fedtindhold.
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.
Grønkålen bliver typisk anvendt i grønlangkålen, som vi får til jul, men kan også bruges i salater.
Få her en lækker opskrift på en efterårssalat med grønkål.
Til 3- 4 pers.
100 g frisk grønkål
3 æbler
5 gulerødder
100 g frisk rødkål
1 bundt forårsløg
10-15 abrikoser
1 pose ristede pinjekerner
Lidt olie
1-2 tsk. honning
Sådan laver du salaten:
Hak det friske grønkål fint. Skær æbler, rødkål, forårsløg og tørrede abrikoser ud i små stykker og riv gulerødderne på et rivejern. Du kan riste pinjekernerne let på panden, hvis du ønsker dem mere sprøde. Bland alle ingredienser sammen i en skål. Tilsæt lidt olie og 1-2 tsk. honning for at tilføje sødme til grønkålens bitterhed.
TIP: Servér salaten med stegt kylling eller laks og du har et sundt og proteinrigt måltid.