OPSKRIFT | Salat med vandmelon, feta, marinerede oliven og saltet citron
Sommer er lig med varme grillkul og kølig hvidvin. Men hvilken salat, skal man servere til bøffen, laksen eller den hele kylling, der syder på risten? Her får du en opskrift, der vil klæde enhver middag i det fri.
Salat med vandmelon, feta, marinerede oliven og saltet citron.
INGREDIENSER:
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.
- 1 lille vandmelon
- marinerede oliven
- 1/2 dl olivenolie
- 1 mellemstor rød chili, skåret i tynde skiver
- 1 lille fed hvidløg, upillet og let knust
- 3 timiankviste
- 1 rosmarinkvist
- 35 g skal af saltet citron, skåret i juliennestrimler (skal fra ca. 2 små saltede citroner)
- 25 g kalamataoliven, udstenede
- groft havsalt og sort peber
Pynt:
- 100 g feta, smuldret i stykker på 1-2 cm
- 70 g syltede vandmelonskaller (kan udelades)
- 15 g basilikumblade
- 10 g mynteblade
LÆS OGSÅ: OPSKRIFT | Salat med krabbe, avocado og grønne jordbær
FREMGANGSMÅDE:
1. Varm olien til olivenmarineringen op i en lille kasserolle ved middelvarme sammen med chili, hvidløg, timian, rosmarin og saltede citroner samt 1/4 tsk salt og et drys friskkværnet sort peber. Lad den lune i 4-5 minutter, og tag så kasserollen af varmen. Lad olien køle af, og tilsæt derpå de udstenede oliven. Stil dem til side, og lad dem trække. De kan sagtens bruges med det samme, men bliver mere intense i smagen, hvis de får lov at marinere et døgns tid inden servering.
2. Skær vandmelonen i kvarter, skær det røde frugtkød fra, og læg den hvide og grønne skal til side. Skær vandmelonkvarterne i 1 cm tykke både og derpå bådene i mindre trekanter – ca. 6 cm lange og 3 cm brede. Du skal kunbruge 600 g frugtkød (fjern eventuelt kernerne) til salaten, så alt, hvad der er tilovers, tilfalder kokken og andre lækkersultne køkkenskrivere.
3. Anret vandmelontrekanterne på et stort fad eller portionstallerkener, og drys fetaen over, eventuelt efterfulgt af syltet vandmelonskal. Fordel de marinerede oliven ovenpå, og dryp med marinaden (fisk hvidløg, rosmarin og det meste af timianen op først). Riv basilikum- og mynteblade i mindre stykker, drys dem over salaten sammen med et par af timiankvistene, og server straks salaten.
LÆS OGSÅ: OPSKRIFT | Salat af grillet radicchio, jordbær og vesterhavsost