Grønt
Grønt
Rå kejserhatte med æbler og ærter
Kejserhatten har en let smag af nødder og går dejligt sammen med æbler.
af Kille Enna
4.10.2010
(Forret til 2 personer)
120-150 g kejserhatte
ca. 40 g friskbælgede ærter
ca. 80 g æble med skræl
Mynte-vinaigrette:
2 spsk æblecidereddike
2 spsk koldpresset raspolie
2 tsk fi nthakket spearmint el.
pebermynte
½ tsk hele korianderfrø, medium-
groft knust
havsalt
friskkværnet sort peber
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.
KEJSERHATTE (PLEUROTUS ERYNGII
- Kejserhatten, der er i familie med østershatten, kræver tre måneder for at nå sin buttede kødfulde form. Den smager en anelse af nødder, men har desuden nogle heftige parfumerede aromaer i sig. I Sydeuropa og Nordafrika findes den vildt. Svampen er fremragende i en stegt version, hvor alle aromaer trygler om at komme frem. Den er flot i en suppe, fordi volumen praktisk talt ikke svinder under tilberedningen. Og så er der altså noget skønt over at smage tyndtskårede, rå kejserhatte i kombination med æbler ogærter, der lynhurtigt suger mynte-vinaigretten
til sig. Man behøver ikke at skylle svampene.
Mynte-vinaigrette: Pisk alle ingredienserne til vinaigretten sammen i en skål. Smag til med havsalt og friskkværnet sort peber.
Salat: Skær kejserhattene ultratyndt og fordel dem på to store tallerkener. Lad skrællen blive på æblerne og skær dem i tynde skiver. Fordel æbleskiverne over svampene og drys med ærterne. Stænk med mynte-vinaigretten og server straks. Nyd evt. retten med et glas koldt øl.
Se også: