Grønt
Grønt
Tørrede tomater på grillet brød med friskost og skinke
Lav en let snack eller forret af tørrede tomater på grillet brød med friskost og skinke
af Mikkel Karstad, Foto: Anders Schønnemann
4.07.2013
4 personer
Ingredienser:
4 skiver godt brød
2 spsk god olivenolie
12-16 stykker tørret tomat
8 helt tynde skiver skinke af god kvalitet (serrano, parma, dansk spegeskinke)
4 spsk friskost
salt og peber
Sådan laver du tørrede tomater på grillet brød med friskost og skinke:
Dryp brødskiverne med olie og lidt salt, og grill dem på en varm grillpande til de får flotte grillstreger og dufter dejlig 'brændt'. Smør brødet med friskost, krydr med friskkværnet peber, og læg de tørrede tomater og skinke ovenpå. Dryp med lidt olie fra tomaterne. Servér de tørrede tomater på grillet brød som en lille snack eller forret.