Grønt

Vagtelspejlæg med trøffel

Trøfler og æg hører bare sammen. Prøv her en opskrift med vagtelæg og trøfler.
af Lise Septimius Krogh, Foto: Kristian Septimius Krogh, Opskriften er fra kogeskolen Il Ghiottone umbro, www.ilghiottoneumbro.com 5.09.2012

Uova di quaglia al tegamino con tartufo

(6 personer)

30 vagtelæg
30 g smør
trøfler, sorte eller hvide efter temperament og pengepung
friskkværnet sort peber
flagesalt

Slå vagtelæg ud i 6 kaffekopper, 1 kop per person med 5 æg i hver. Varm en mindre pande op, og smelt 1 tsk smør. Når smørret lige er smeltet, hældes en kop med vagtelæg forsigtigt ud på panden. Steg æggene, til hviden lige akkurat har sat sig. Tip eller løft forsigtigt æggene over på en varm tallerken. Gentag med resten af æggene - brug eventuelt 2 pander ad gangen. Høvl frisk trøffel ud over æggene, og kværn lidt sort peber henover. Drys med lidt flagesalt, og server straks.

7 tips til trøfler