Se også
Småkager & Cookies
Biscotti med chokolade og kaffe
Klassisk, knasende italiensk småkage — den er en favorit til kaffebordet, og som de fleste klassikere kan biscottien godt tåle lidt nyt: Vi har givet den klassiske biscotti et lille tvist.
af Anna Hedegaard
2.01.2022
Foto: Jakob Valling
0 personer
- 50 g smuttede mandler
- 30 g pinjekerner
- 125 g mel
- 1 sammenpisket æg
- 1 knivspids bagepulver
- 125 g sukker
- 1 knivspids vaniljesukker
- 1 knivspids salt
- 1 spsk frysetørret kaffe
- ½ tsk revet appelsinskal, fra usprøjtet appelsin
- 50 g mørk chokolade
- Smør til bagepapiret
- Mel til bagepapiret
Biscotti er knasende sprøde italienske småkager. Du bager dem først som hele brød, og så skæres de ud til biscotti, som skal tørre i ovnen.
Biscotti er delikate og perfekte som en lille godbid til aftenkaffen.
Biscotti med chokolade og kaffe
- Forvarm ovnen til 190°. Rist mandlerne på en bageplade med bagepapir i 4 minutter, og hak dem groft sammen med pinjekernerne. Sigt melet i en skål, tilsæt æg, bagepulver, sukker, vaniljesukker, salt, kaffe og appelsinskal. Ælt dejen, til den har en blød konsistens. Hak chokoladen i små stykker. Ælt dejen med de hakkede nødder, pinjekerner og chokolade.
- Del dejen i 4 stykker, og rul hvert stykke til en pølse. Bag biscotti på smurt og meldrysset bagepapir i 15 minutter.
- Tag dine biscotti ud af ovnen, og skær dem over diagonalt i centimetertykke stykker. Bag dem yderligere i ca. 25 minutter, til dine biscotti er brune.
- Afkøl de færdigbagte biscotti før servering. Opbevares tørt, fx i en tætsluttende kagedåse.
Se også
Cookies: De 10 bedste opskrifter
Skorper skal tørres i ovnen ligesom biscotti. Få en nem opskrift på svenske skorper her:
Se også
Svenske skorper med kardemomme