Antal:
22 stk.
Det skal du bruge:
Cookies
150 g grovvalsede havregryn
90 g kokosmel
185 g hvedemel
100 g sukker
1 tsk. vaniljesukker
1 tsk. stødt kanel
40 g mørkt muscovadosukker
100 g rosiner
185 g smør
60 g flydende honning
4 spsk. vand
1 tsk. natron
Pynt
100 g mælkechokolade
cookies med havregryn og rosiner - sådan gør du
- Kom havregryn, kokosmel, hvedemel, sukker, vaniljesukker, kanel, muscovadosukker og rosiner i en stor skål.
- Varm smør, honning og vand i en gryde ved svag varme, til smørret er smeltet. Sluk for blusset, kom natron i, og rør godt, til blandingen er luftig. Bland smørmassen med de tørre ingredienser.
- Tril dejen til 22 små kugler. Læg dem på en bageplade beklædt med bagepapir. Husk god plads imellem kagerne.
- Bag kagerne i en forvarmet ovn på 170° i 18-20 minutter. Hold øje med dem. Lad kagerne afkøle helt på en rist.
Pynt: Hak chokoladen, og smelt den over et vandbad. Kom den smeltede chokolade i en sprøjtepose, klip et lille hul, og sprøjt striber over de afkølede cookies. Lad chokoladen sætte sig inden servering.
TIP: Du kan også lave flere chokoladestriber med hvid chokolade og mørk chokolade.