Tilbehør
Tilbehør
Abrikos-ananas chutney
Ingefær er et dejligt krydderi, der bruges meget i de mere eksotiske retter. Her er en chutney med bid, perfekt til indiske retter. Husk, at glassene du hælder den på, skal være helt rene.
af Carsten Kyster
9.12.2008
Foto: Martin Bjørn
2 små glas
2 løg
1 spsk. olivenolie
2 spsk. gule sennepsfrø
10 styk lang peber eller 20 sorte peberkorn
1 ananas, ca. 800 g
300 g tørrede abrikoser
100 g ingefær, skrællet og skåret i tynde strimler
1 rød chili
300 g sukker
1 dl æbleeddike
Evt. atamon
Snit løgene fint, og vend dem i varm olie i en gryde med sennepsfrø og peber, uden at de tager farve. Skær skrællen af ananassen, og fjern stokken. Skær frugten i stykker på ca. 3 x 3 cm. Kom ananas og abrikoser i gryden sammen med ingefær og en flækket rød chili.
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.
Hæld sukker og eddike på, og lad det småsimre i 30-45 min. Kom chutneyen på rene, skoldede glas, evt. skyllet med atamon. Server chutneyen til gris, and eller en karryret.