Se også
Tilbehør
Bagt havregrød med figner
Der er intet bedre end morgenmad, der er kræset lidt ekstra om. Den bagte havregrød skal bruge lidt tid i ovnen, men kræver stort set intet af dig - og så er den fyldt med gode, mættende sager og varme krydderier. Ren hverdagslykke!
af Mia Gardum.
2.02.2017
Foto: Martin Dyrløv.
I opskriften her er der lagt op til en smagsgod morgen med bagt havregrød, der luner på en kold dag og rimer på morgenmadsglæde!
Ingredienser
- 1 banan
- 1 dl finvalsede havregryn
- 1 dl vand
- 1 tsk. bagepulver
- 1 tsk. kanel
- 1 figen
- 1 lille håndfuld mandler
- Lidt agavesirup
Sådan laver du bagt havregrød
- Tænd ovnen på 180°.
- Mos bananen med en gaffel, og bland derefter mosen med havregryn, vand, bagepulver og kanel.
- Hæld blandingen i en morgenmadsskål, som er ovnfast, og bag grøden i 10 minutter.
- Vask fignen grundigt, inden den skæres i skiver.
- Tag grøden ud af ovnen, og top den med figenskiverne.
- Bag grøden i yderligere 10 minutter.
- Hak mandlerne, og top grøden med dem og agavesirup.