Tilbehør

Saltet chili

Både stærk og salt - denne salte chili er det perfekte krydderi til madlavningen. Dyrker du dine egne chili, er det også en god måde at opbevare dem i længere tid.
af Redaktionen. Stylist Marie Melchior 10.02.2021 Foto: Jakob Helbig
Opskrift på saltede chili

  • 500 g rød chili
  • 250 g havsalt

Sådan salter du chili:

  1. Skær top og bund af chilierne.

  2. Skær dem herefter i skiver på ca. 3-4 cm.

  3. Kom chilistykkerne i et rent syltetøjsglas.

  4. Drys salt mellem hvert lag, og slut af med salt.

  5. Sæt chilierne på køl, og lad dem trække i mindst 2 uger.

  6. Saltede chilier bruges til wokretter og alle de steder, hvor du vil tilsætte chili i din tilberedning.

  7. Selv efter at glasset er åbnet, holder de saltede chilier i månedsvis.