Derfor er klementiner farlige
Den sprøde rødkålssalat med valnødder og klementiner, som egentlig skulle agere sundt indslag på julebordet, er med stor sandsynlighed slet ikke så sund, som du går og tror.
Derfor er klementiner farlige
Skrællen på julens saftige klementiner indeholder nemlig pesticiderester og sprøjtegifte af gruppen organofosfater, som kan være direkte sundhedsskadelige. Sådan lyder advarslen fra en række af verdens førende forskere i miljømedicin. Så inden du går i gang med pillearbejdet, skal du overveje en ekstra gang. Der er nemlig et højt indhold af pesticiderester i klementinskræl, og det er ganske svært at undgå at få dem i kroppen.
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.
Se også: Selvom klementiner er farlige, må man godt lave risalamande med klementinsauce og brændte mandler
Husk at vaske hænder!
Eftersom vi ikke dyrker citrusfrugter til dagligvarehandlen på disse breddegrader, importerer vi dem fra lande som Spanien og Italien. Her er andelen af pesticiderester større, selv om de dog overholder EU’s grænseværdier.
Ca. 90 procent af pesticiderne sidder i citrusfrugternes skal. Det er umiddelbart en god nyhed, for man jo piller klementinerne, inden man spiser dem. Til gengæld er det værd at huske, at nogle af pesticiderne vil sidde på dine fingre, efter du har fjernet skrællen. Derfor er det en god idé at vaske fingrene, inden du spiser frugten. Skal du bage kager eller lave mad med skal fra citrusfrugter, er det ikke nok at vaske dem. Her må du købe økologiske frugter, hvis du helt vil undgå pesticiderester.
Pas på de kære små
Giver du dine børn klementiner med i skole, er det nok urealistisk at bede dem om at vaske fingre, hver gang de har pillet skrællen af de orange fristelser. Desuden har børn det med at slikke deres fingre, når saften begynder at løbe fra de saftige frugter. Vil du minimere risikoen for, at dit barn spiser pesticiderester, er det derfor smart at vælge økologiske klementiner, som produceres helt uden pesticider. Så undgår du også, at de sidste 10 procent, som ikke er i skrællen, går i de små poders kroppe.
Kilde: Politiken & 'Pesticider i kosten', 1.-4. kvartal 2011, DTU Fødevareinstituttet.
Læs også: Derfor skal du spise bananskrællen