8 nyttige krukketips

8 krukketips

Har du forårskriller i de grønne fingre? Heldigvis er det ved at være tid til planlægning af sommerens altankasser og terrassekrukker. Få vores bedste tips til at plante på lidt plads.

Tirsdag, 27. februar 2018 - 10:08 - af Af Dorthe Kvist. Foto: Pernille Kaalund.

Uanset om du har en dejlig villahave, en skøn altan, en hyggelig baggård eller en fabelagtig tagterrasse, kan du næsten altid få klemt et grønt hjørne eller en lille have ind et sted.

Alt, hvad du behøver for at dyrke din egen lille oase af blomster, grøntsager eller krydderurter, er nemlig bare en mellemstor potte eller kasse, lidt god jord og en masse dejlige planter, du enten kan købe eller så selv. Der er med andre ord ingen undskyldning for ikke at få jord under neglene, selvom pladsen er trang.

Se også: Byd foråret indenfor - Søde sammenplantninger 

8 tips til at plante i krukker og kasser: 

  1. Plant gerne tæt, men husk at tynde ud. På frøposerne står, hvor stor afstand der skal være mellem planterne, så de ikke udkonkurrerer hinanden.
  2. Jo større krukke, jo mindre vanding og jo flottere planter. Små krukker tørrer hurtigere ud end store.
  3. Husk at gøde - planter i krukker og kasser har brug for mere næring. Giv dem en flydende organisk gødning en gang om ugen, når du vander. Husk, at planter til surbund skal have surbundsgødning, og citrusplanter skal have gødning beregnet netop til citrusplanter.
  4. Husk dræn. Der skal være hul i bunden af krukken, så vandet kan løbe væk - ellers rådner rødderne.
  5. Brug en god jord, gerne økologisk plantejord.
  6. Vælg pottetype, der passer til plantefarverne. Eksempelvis er potter af zink fine til lilla blomster og gråt løv.
  7. Brug din fantasi, når du mikser et minibed. Du kan sagtens plante urter, grøntsager og blomster sammen. Eksperimentér og få nye sjove kombinationer ud af det. 
  8. Ryd op i krukkerne, og fjern de afblomstrede blomsterstande. Så blomstrer planterne ofte i længere tid.

Brug dit grønne køkkenaffald som kompost i krukker og potter. Vi viser dig hvordan i videoen:

DIY i boligen: Lav bedårende blomsterrammer

Læs også:

chili