Boliggalleri: Drøm dig væk i dansk møbelkunst

Direktør for Carl Hansen & Søn, Knud Erik Hansen, bor sammen med sin hustru på den gamle fynske herregård Hellerup, som de har renoveret løbende i samarbejde med Kulturstyrelsen. Med 2000 m² at boltre sig på ville mange sikkert have svært ved at møblere hvert eneste rum, men på herregården er der smuk møbelkunst på hver og en kvadratmeter. De fleste møbler i huset kommer i sagens natur fra familievirksomheden Carl Hansen & Søn og Rud Rasmussens Snedkerier, som virksomheden også ejer. Læs også: 10 designmøbler for feinschmeckere

Middelstort parcelhus med voldgrav

Parret købte den fynske herregård i 2002 efter at have set på et hav af herregårde og slotte på Fyn, og der var forbløffende mange til salg af den simple grund, at det er et gigantisk projekt at involvere sig i. – Det er egentlig ikke, fordi det er så dyrt at købe sådan et sted – det koster ikke mere end et middelstort parcelhus – det dyre er vedligeholdelsen og renoveringsomkostningerne. Vi har renoveret det af mange omgange og skal hele tiden have Kulturstyrelsen med ind over planerne, fortæller Knud Erik Hansen. Hovedbygningen er fra 1670. I 1772 skulle boligen passe til tiden og være klassicistisk, så det blev bygget om, og der kom en ekstra længe til. Det hele stod færdigt i 1804. Broen er meget ældre, den er fra omkring år 1500, og voldgraven er fra 1300-tallet, hvor der lå et tilflugtsfort i midten. Kirken ved siden af er bygget i 1200 og tilhørte huset til omkring 1960, hvor den blev givet væk. Se de nyest boliggallerier her!

Et håndværkertilbud

– Det var i en frygtelig forfatning, da vi købte det. Det var ikke blevet holdt, så derfor fik vi det også til en pris, der var til at overkomme. Det vigtigste for mig var, at træværket var i orden, for i mange af den type ejendomme er træet ved at rådne væk. Så da det var gennemgået, købte vi det og gik i gang med at finde ud af, hvad vi kunne gøre og søge om tilladelser til at lave de forskellige ting, fortæller Knud Erik Hansen. – Det største projekt viste sig at være taget. Træværket var godt nok, men tagstenene var jo mere end 200 år gamle, og nogle var så slidte, at man kunne se gennem dem. Og så var det jo ikke ligefrem i vatter, så der skulle mange specialløsninger til, fordi man jo ikke må lave det om på en fredet bygning. Vi ville også gerne genetablere de gamle kviste, som skulle være runde, men det ville Kulturstyrelsen ikke være med til, for de mente ikke, at den arkitekt, der i sin tid renoverede det, lavede runde buer, siger han og husker, hvordan parret alligevel fik lov ved en ren tilfældighed. – Jeg var på en tur til slottet Ulriksholm, hvor der hang et gammelt billede af herregården, hvor der var runde kviste. Så var vi på et ophold på Falsled Kro i værelse 4, og søreme om ikke der hang et gammelt maleri, hvor herregården har runde kviste. Så gav Kulturstyrelsen alligevel lov, husker han. I dag er sønnerne flyttet hjemmefra, og parret mangler kun en lille smule af kælderen. Ellers er de endelig ved at være hele huset igennem.

Kom med indenfor på herregården ...