

Boliggalleri: Fra pigeskole til nordisk hjem
Titanic i kælderen
Cecilie Hertz og Malte Fryd brugte et år på at istandsætte overetagen, men da de flyttede ind, var kælderen endnu ikke klar, og de måtte selv støbe cementgulvet og bo i byggestøv. I dag er kælderen stadig et vedvarende istandsættelsesprojekt for familien. – Kælderen er blevet vores never ending story, og der er stadig meget, der halter dernede. Vi fandt en gammel avis midt i renoveringen fra 1912 om Titanic, der snart skulle afsted på sin jomfrurejse. Den slags minder en om, hvor gammel en ejendom det er, siger Cecilie. SE OGSÅ: Nordisk lejlighed på FrederiksbergØnsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.
Sætter i stand igen
Trods ejendommens historie og de mange herskabelige detaljer gik parret i en helt anden retning, da der skulle vælges køkken. Her faldt valget nemlig på et stringent grønt køkken fra &Shufl, som nu står som en moderne kontrast til lejlighedens mange krummelurer. Det store køkken-alrum fungerer også som Cecilie Hertz' atelier, hvor hun maler sine abstrakte malerier, der hænger overalt i hjemmet. Lejligheden skal bruges og være et sted, hvor familien kan leve uden bekymring for pletter og ridser, mener de.Boliggalleri: Fra pigeskole til nordisk hjem




Har du mørke vægge, kan du med en stor hvid lampe skabe kontrast og på den måde fremhæve vægfarven. Det gamle skab er et genbrugsfund, og bordet har parret selv bygget af MDF. Lampen i silke er fra Oi Soi Oi. Væggene i kontoret er malet med farven green bananas fra File Under Pop.

Med bogkasser eller en reol malet i samme farve som væggen træder møblet i baggrunden, og du fremhæver i stedet de ting, der står i reolen. Farven hedder la vie en rose fra File Under Pop. Sofaen i blå velour er fra Hay, den spanske stol fås hos Fredericia Furniture, og krukken er købt hos Magnifique.

Få ældre bygningsdetaljer kan gøre meget for den samlede fornemmelse af historien bag et hjem. F.eks. som her i kælderen, hvor bygningens originale bjælker træder frem. Daybeden er fra Handvärk, loftslampen er fra Shop Dora, og tæppet er købt på en rejse til Marokko. Maleriet til højre har Cecilie Hertz malet.

Et gulv udført i flydende Weber-beton understreger, at soveværelset ligger i kælderen og derfor er et lidt mere råt rum. Sengetøjet er fra svenske Midnatt, og Myrestolen designet af Arne Jacobsen er fra Fritz Hansen.

Den historiske ejendom på Vesterbro I København husede tidligere Marie Kruses Pigeskole, der blev oprettet i 1869, men i dag er flyttet til Farum.
Mere inspiration?
Så se dette hjem, der blev forvandlet fra skole til billedkunstnerhjem
