Boligreportage

Boliggalleri: Romantisk julebolig klædt i hvidt

Tekst og 5.12.2017
foto: Jytte Boch.
Anette og Brian Sandholdt Jensen har gennemrenoveret et gammelt ringerhus i 70’er-stil, så det nu fremstår lyst, landligt og romantisk. Kom med på besøg i det hyggelige julehjem.

Der er dem, der drømmer om hvid jul, og så er der dem, der skaber den selv. Anette og Brian Sandholdt Jensen tilhører den sidste gruppe – i hvert fald indendørs. Deres hjem er hvert år dekoreret med både ny og gammel julepynt i hvide og sølvfarvede nuancer blandet med kogler og gran, som Anette finder i naturen.

Se også: Boliggalleri: Vintersmuk bolig med kærlighed til naturen

Hjemmet er indrettet i nostalgisk landstil med bløde puder og feminine blonder, der får modspil af råt metal og rustent jern. Langt de fleste møbler i hjemmet er genbrug fundet på loppemarkeder. Hvert år pynter de huset med julepynt og dekorationer, men opstillingerne er altid forskellige fra år til år – med undtagelse af farven, som altid er hvid.

Læs også: Boliggalleri: Blomsterstylistens kreative julehjem

Se den smukke julebolig i galleriet: