

Guide: Sådan vælger du de rette barstole
Sådan vælger du barstole
Har du prøvet at sidde på en barstol, som ikke havde den rigtige højde og/eller var ubehagelige at sidde på?
Det har vi alle prøvet! Men med et par tommelfingerregler og en masse inspiration, kan du nemt finde barstole, som passer perfekt ind i dit køkken.
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.
Før du finder nogle barstole, du synes er flotte, så kan du på forhånd undgå fejlkøb ved at stille dig selv følgende spørgsmål:
- Hvor mange skal I kunne sidde ved bordet eller køkkenøen?
- Hvor høj komfort skal barstolene have?
- Skal de have ryglæn eller ej?
- Skal de have fodstøtte?
- Skal dine bartole være polstret?
Artiklen fortsætter under billedet

En barstol kan være et dekorativt indslag i dit køkken. Foto: Anitta Behrend
Hvor høje skal barstole være?
Barstole skal have den rette højde, for at du sidder godt på dem. Hvis ikke dine barstole har den rette højde, så ender du nemlig med, at dine barstole blot står til pynt. Og så er det både spild af penge og plads at have dem stående i dit køkken.
Højde for barstole: 25-35 cm mellem stolsæde og bordplade
Med en afstand på 25-35 cm mellem barstolen og dit bord har du plads, til at have dine ben under bordet, uden at føle dig klemt. De må heller ikke være lavere, for så får du svært ved at sidde komfortabelt i barstolen - lige meget om du sidder og spiser der, drikker din kaffe eller arbejder ved computeren.
Se også: Sådan indretter du bedst et køkken-alrum
Højde på barstole ved køkkenø
Har du planer om at have barstole ved din køkkenø, er der nogle standardmål, du kan gå efter. En køkkenø vil ofte have en bordplade med højde på cirka 90-100 cm, og derfor skal du gå efter en barstol, som har en sædehøjde på cirka 60-70 cm.
Barstole med og uden ryglæn
En afgørende detalje ved dine barstole, er om du skal have barstole med ryglæn eller uden. Vi anbefaler, at du vælger barstole med ryglæn, hvis du f.eks. sidder og arbejder, eller generelt bruger med tid ved din køkkenø eller højbord. Et ryglæn fylder selvfølgelig mere, og du kan ikke skubbe barstolen helt ind under bordpladen - så hvis ikke du bruger barstolene meget, så kan du med fordel vælge en uden ryglæn.
Se også: Vi har samlet de 26 smukkeste køkkener
Hvilke brands laver barstole?
Der findes mange forskellige barstole i helt forskellige stilarter. Mærker som Hay og Gubi har f.eks. lavet nogle meget populære barstole. Hvis du er på udkig efter brands som laver barstole, kan du her se en liste over nogle brands som sælger barstole:
- Ellos
- Jysk
- IKEA
- Hay
- Gubi
- Make Nordic
- Bolia
- Normann Copenhagen
Inspiration: Barstole for enhver smag
Se også: 7 nemme køkken-makeovers