Julekrans med blå og lille hyacinter
Buketter & kranse

Køn julekrans i kølige farver

af Bente Halkjær 3.11.2021
Foto: Tia Borgsmidt.
Vinterens mørkegrønne og blå-lilla kølige nuancer gør sig smukt i en dekorativ dørkrans. Hyacinterne kan du selv drive i blomst, og så kan løget genbruges til blomster i foråret! Se, hvordan du binder kransen her.

Selvom vinteren ikke er fyldt med farver og blomster, kan du sagtens skabe smuk, naturlig hygge med en dørkrans. Hyacinter blomstrer som regel først til foråret, men du kan drive blomsterne frem, så du kan nyde dem allerede i december!

Denne dørkrans er perfekt til at byde julens gæster velkommen og sprede smuk vinterstemning. Se, hvordan du binder den den kønne julekrans herunder.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Det skal du bruge til at binde en køn julekrans:

  • Kraftig ståltråd

  • Blomstertape

  • Blå og violette hyacinter

  • Arizonacypres

  • Blomstertråd

  • Bånd

  • Stjerne eller anden pynt

  • Snor

Sådan binder du en køn julekrans:

  1. Form en krans af kraftig ståltråd, Ø ca. 20 cm.

  2. Sno blomstertape omkring.

  3. Klip hyacinter og arizonacypres til, så stænglerne er ca. 4 cm lange – det er vigtigt, at stænglerne er ca. lige lange, da det giver den færdige krans en ensartet tykkelse hele vejen rundt.

  4. Fastgør blomstertråden på kransen.

  5. Lav en buket af 4-5 kviste arizonacypres, og bind den på. Bind så 1-2 hyacinter på kransen. Fortsæt med skiftevis arizonacypres og hyacinter hele vejen rundt.

  6. Sørg for at skjule de sidste stængler under det lille bundt arizonacypres, som du startede med – på den måde bliver samlingen så usynlig som mulig.

  7. Hæft enden af blomstertråden ved at sno den nogle gange om kransen, inden du klipper den af.

  8. Bind et bånd til ophæng om den færdige krans, og bind en stjerne eller anden pynt fast med snor i midten af kransen.