Blomster og planter er hotteste mode inden for tøj og boliginteriør. Vil du spare en formue på ting til hjemmet, kan du selv lave fine billeder, stofnet, kort og æsker af gamle botaniske plakater og havebøger. Vi viser dig, hvordan du gør.
Mere DIY-inspiration: Fra rabarberblad til fuglebad
Lav en blomstrende havedagbog
Mangler du en god og billig gaveidé til haveejeren, er det fint at dekorere en notesbog med et blomsterprint. Så kan modtageren skrive sine haveerfaringer ned og gemme dem til næste år. Du kan bruge skolehæfter eller notesbøger fra boghandleren.
Sådan gør du:
Klip et botanisk motiv ud fra en gammel bog, eller print det ud fra nettet, og lim det på med decoupagelim. Vær omhyggelig med at udjævne buler og luftbobler.
Her kan du købe botaniske bøger, papir og plakater
Flere antikvariater, boghandlere og netbutikker, der sælger gamle møbler og interiør, har altid gamle botanikbøger og -plakater på lager. Ellers kan du ofte finde dem billigt på loppemarkeder eller på dba.dk. Du kan også købe papir og plakater fra nyt.
Det behøver ikke at være dyrt. På desenio.dk kan du købe smukke moderne plakater med botaniske motiver fra 29 kr. Og på allposters.dk finder du et stort og farverigt udvalg af plakater i næsten alle størrelser. På hobby-crafts24.eu finder du almindeligt papir med botaniske mønstre til billige penge.
Se flere blomstrende DIY-idéer i galleriet:
DIY-idéer med blomsterprint


Lav til og fra-kort, bordkort, postkort eller mærker til sommerens sylteglas med botaniske print.
Det skal du bruge:
- Print eller udklip fra botaniske bøger
- Printer
- Saks
- Decoupagelim
- Manilamærker eller groft karton eller akvarelpapir
- Hultang
Sådan gør du:
- Scan dine botaniske print med scanner eller smartphone.
- Print ud i ministørrelse, klip ud, og lim på manilamærker.
TIP: Har du ingen manilamærker, kan du klippe nogle af groft karton eller akvarelpapir og lave huller i toppen med en hultang. Så er manilamærkerne klar til at blive bundet på gaver eller sylteglas med bånd.
Du kan også blot lime motiverne på karton, klippe dem til og bruge dem som bord- eller postkort.


I stedet for at købe ny kunst i ramme kan du lave dit eget botaniske billede i en moderne Moebe-ramme.
Den består af plexiglas og en egetræsramme, som holdes sammen af en elastik, der også kan bruges som ophæng. Den simple ramme gør det nemt at skifte indholdet ud og skabe et nyt udtryk.
Det skal du bruge:
- Pressede blade eller print af blade
- Små stykker farvet papir eller tapet
- Printet tekst
- Print fra gammel botanisk bog (vores er fra frou-frou.dk)
- Moebe-ramme (livsstils- og netbutikker)
- Dobbeltklæbende tape
Sådan gør du:
- Læg alle motiver foran dig, så du kan afgøre, hvordan det færdige udtryk skal være. En god grundregel er, at tingene gerne må ligge samlet.
- Tænk på det som en ”gruppe”. Når du har fundet den komposition, du ønsker, skal du med dobbeltklæbende tape fastgøre det til plexiglasset i rammen.
- Saml til sidst rammen, og hæng den op i gummibåndet.


Skoæsker er gode at gemme til sko, bælter, papirer eller nips. Ofte er de dog ikke så pæne at have stående fremme – medmindre du frisker dem op med nyt papir og evt. et bælte omkring.
Det skal du bruge:
- Målebånd
- Skotøjsæske
- Blyant
- Saks
- Botanisk plakat eller print (frou-frou.dk)
- Tapetklister, Flügger 290
- Pensel
- Evt. tapetbørste
- Akryllak (hobbybutikker eller Flügger)
- Gammelt bælte
Sådan gør du:
- Mål skotøjsæskens låg, overfør målene til papir, og klip papiret ud.
- Kom tapetklister på hele papirstykket med en pensel, og placér det forsigtigt på låget af kassen. Fold flapperne ned.
- Sørg for at presse alle lufthuller ud – gerne med en tapetbørste, pensel eller fingrene. Lad æsken tørre, og lakér den.
- Spænd et gammelt bælte omkring.
TIP: Du kan evt. male bunden af æsken, hvis den ikke er pæn eller passer til det nye låg.


Sådan gør du:
- Scan dit print med scanner eller smartphone. Print motivet ud på transferark. Husk, at det ternede stykke af transferarket skal være bagsiden af printet.
- Klip evt. motivet ud i mindre dele, for så undgår du, at den kedelige og ofte gullige bagside af motivet kommer med på stofnettet.
- Placér transferarket/delene med motivet på stofnettet, og husk at have den ternede side opad.
- Stryg nu ganske langsomt og omhyggeligt.
- Lad papir og stof blive koldt. Fjern det ternede dækpapir, og nettet er færdigt.
TIP: Stofnettet kan vaskes ved 30°.