Giv dine møbler nyt liv med upcycling
DIY-projekter

Giv loppefund nyt liv: Sådan upcycler du et spisebord

Tekst og 27.04.2021
foto Winnie Methmann
Har du et gammelt bord, der trænger til en overhaling, så kan du upcycle det - og give det et helt nyt udtryk og et længere liv. Vi viser dig, hvordan du gør et spisebord unik og personligt.

Gamle møbler fra loppemarkeder eller genbrugshjemmesider kan være medtagede og nogle gange se slidte ud.

De fleste træmøbler kan slibes, men hvis du gerne vil slippe for slibearbejdet, kan du i stedet beklæde bordpladen med linoleum.

Simpel og billig upcycling

Linoleum er et nemt materiale at arbejde med, og så er det holdbart og let at rengøre. Derfor er det særligt velegnet at bruge på borde eller andre overflader, der skal kunne tåle stød og snavs.

Linoleum findes i mange forskellige farver og strukturer. Vi har brugt en særlig variant, som er god til møbler.

TIP Vælg altid linoleum i en farve, som komplementerer trætypen. F.eks. som her, hvor vi har valgt en kold, lyseblå farve, som spiller godt op mod egetræets gullige nuance.

Sådan gør du

  1. Skær linoleummet til med en skarp hobbykniv og en lang metallineal, som sikrer, at du får en helt skarp kant.
  2. Smør lim på linoleummet lidt ad gangen, mens du sirligt placerer det på bordpladen.