Det skal du bruge:
Valnøddemayonnaise:
2 æggeblommer
1 spsk. dijonsennep
1 spsk. grov sennep
1 spsk. hvidvinseddike
½ tsk. salt
3 dl vindruekerneolie
1 dl valnøddeolie
Peber
Evt. lidt citronsaft
Desuden:
30 g valnøddekerner
1 salathoved
200- 300 g koldt, stegt andekød
Salt og peber
1 flutes
100 g syltede drueagurker
Sådan laver du valnøddemayonnaise:
- Pisk æggeblommerne sammen med sennep, eddike og salt.
- Pisk derefter olien i lidt ad gangen, indtil den ønskede konsistens er opnået.
- Smag til med salt, peber og evt. lidt citronsaft.
Sådan laver du andesandwichen:
- Rist valnødderne på en pande, til de er en smule gyldne.
- Skyl salaten, og pluk den i mindre stykker.
- Skær andekødet i strimler, og steg det sprødt på en pande.
- Krydr med salt og peber.
- Skær flutet i skiver, og rist dem.
- Skær drueagurkerne i skiver.
- Smør brødskiverne med valnøddemayonnaise, læg salat, drueagurker, og andekød på, og drys med ristede valnødder.
Tip!
En rest flæskesteg kan også fint bruges til denne sandwich.