

DIY: Nem og sød julestjerne
Papirsjulepynt er superpopulært, men det koster en formue. Du kan spare pengene og lave dit eget fine papirspynt. Hæng pynten i vinduet, eller brug dem som dekoration på dine julegaver.
Det skal du bruge:
- Farvet papir eller karton
- Lim
- Knapper eller anden pynt
- Snor

SÅDAN LAVER DU NEMME JULESTJERNER:

Trin 1:
Klip 2 strimler a ca. 30 cm længde, og i en bredde, du selv bestemmer, for eksempel 8 cm. Fold dem i harmonikafolder (ca. 7 mm).

Trin 2:
Lim strimlerne sammen med en limstift i begge ender, så der dannes en lukket cirkel.

DIY: Fold en yndig papirdiamant

Trin 3:
Pres cirklen flad, mens du forsigtigt holder dine fingre godt fordelt over det meste af stjernen.

Trin 4:
Luk hullet i midten med en ret stor klat lim. Hold et minuts tid, mens den tørrer. Vend den og luk modsatte side med lim. Nu forbliver stjernen flad og kan dekoreres med papir eller knap i centrum.

De færdige julestjerner kan bruges til oppyntning, eller sættes på julegaver som det sidste finish.
