En smuk buket på julefrokostbordet, til julemiddagen eller blot som lidt ekstra glæde i december til dig selv eller en, du holder af, giver den rette stemning i den søde juletid. Gør julebuketten helt personlig ved at lave den selv – det vækker glæde og smil hos alle.
Se også det stemningsfulde galleri: En ægte julehytte
I den smukke, lave sølvskål på billedet står en glasskål med oasis, og heri er der sat juleroser, glasbær, pudderfarvede roser, silkefyr, cedergran, små buketter tørrede, limefarvede hortensiaer, blåbærris og stedsegrønne blade.
Brug også gran, kogler og andre af skovens skønne materialer til din julebuket, eller gå på opdagelse i haven. Herunder finder du flere idéer til, hvordan du kan sammensætte en smuk julebuket.
Smukke vinterbuketter


Overrask med en smuk julebuket.


Gran er en uadskillelig del af julen. Stor julebuket med vild romantik bestående af grene fra gran, tuja og lærk, roser, nelliker og stjerneskærm.


Lav en hurtig julebuket med pilegrene og kristorngrene med ær pyntet med snefnug i hvidt silkepapir.


Lav selv dekorationer og pynt i den flotte gyldne kobberfarve. Hurtig julebuket med perlehyacinter, lærkegrene med kogler og ståltrådsblomster.
Smukke vinterbuketter