Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

DIY

Sådan laver du et grafisk kunstværk på no time

Torsdag, 19. maj 2022 - 11:23 - Video: Elena Hybel Colding. Idé og udførelse: Kamila Osinka/@kamila.osinka 19.05.2022
Det er slet ikke svært at lave sin egen DIY-kunst, som hurtigt kan give billedvæggen helt nyt liv i dine yndlingsfarver. Se bare her!

Du behøver bestemt ikke have en Picasso gemt i maven for at kaste dig ud i at lave din egen kunst til hjemmet. Faktisk kræver det ikke andet for at lave et dekorativt værk, end at man tør slippe fantasien løs og kaste sig ud i frihåndstegning.

Fordelene ved selvlavet kunst er mange: Du kan lave værket i lige den størrelse, du har lyst til, og vælge de former og farver, som komplimenterer din indretning bedst. Og så er der bare noget virkelig hyggeligt i små DIY-projekter, som kan tilføre personlighed til dit hjem.

Det skal du bruge for at lave et grafisk kunstværk:

  • Et lærred i ønsket størrelse
  • Papir til at øve på
  • Blyant
  • Posca-tuscher i forskellige tykkelser og farver (her er brugt lysegrøn, lyseorange, lyseblå, beige og lilla)
  • Posca-tusch i sort

Se i videoen øverst, hvordan du gør – eller læs om de forskellige steps her:

  • Øv dig først, og lav en skitse i frihånd på almindeligt papir, så du får en fornemmelse af, hvordan dit kunstværk skal se ud. Vil du lave værket som i videoen, så tænk i, at stregen skal starte og slutte samme sted, og at den danner en række harmoniske felter i forskellige størrelser.
  • Tegn derefter figuren med blyant på lærredet, så du kan bruge den som guide.
  • Farvelæg derefter de forskellige felter i de ønskede farver.
  • Slut af med at tegne med den sorte tusch i ét strøg rundt om alle figurerne.