Strik & hækling

Hæklet DIY: Bæredygtig karklud

af Susanne Gustafsson 4.11.2016
Foto: Maria P.
Lav din egen karklud, så du slipper for dem med mikroplast. Denne hæklede, lyseblå karklud i stangmaskemønster er supernem og behagelig at hækle.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Lav de sødeste karklude, hvor garnet kan være genanvendt bomuld fra udtjente jeans, som kommer til ære og værdighed i dit køkken. Win-win!

Sådan laver du hæklede karklude

Mål: ca 30 x 30 cm.

Det skal du bruge:

  • 2 ngl (100 g) Blackhill Recycle Cotton Tweed fra Garnudsalg.dk eller 3 ngl (150 g) til 2 karklude
  • Hæklenål nr. 3½.

Sådan gør du:

  1. Hæklefasthed. 20 fm = 10 cm. Hæklefastheden skal passe for at få det rigtige resultat, så måske skal du bruge tyndere eller tykkere hæklenål.
  2. Hækl 61 lm + 2 lm til at vende med. Vend, og hækl fm tilbage, idet hæklenålen stikkes ned i 3. m fra nålen (= 61 fm).
  3. 1. mønsterrække. 3 lm (= 1 stm), 2 ufstm i 1. m, slå om, træk garnet gennem de 2 omslag og m på nålen, * 1 lm, spring 1 m over, 3 ufstm i næste m, slå om, træk garnet gennem de 3 omslag og m på nålen (= stm-gruppe)*, gentag fra * til * rækken ud (= 31 stm-grupper).
  4. 2. mønsterrække. 2 lm (= 1 fm), * 1 fm ned om lm i forrige række, 1 fm i stm-gruppen *, gentag fra * til * rækken ud.
  5. Disse 2 rækker danner mønsteret og gentages, til karkluden måler ca. 30 cm, eller der er hæklet 18 mønsterrapporter.