Med deres lange, farvestrålende blomsterspir og dekorative blade er lupinerne kærkomne gæster i sommerhaven. Der findes mange forskellige lupinarter, både en- og flerårige - men de mest almindelige her i landet er regnbuelupin/ Russel-hybrid, Lupinus x regalis og mangebladet lupin (kaldes også for staudelupin), Lupinus polyphyllus.
Sådan dyrker du lupiner
Lupiner blomstrer typisk i perioden juni-juli med en efterblomstring i september. Regnbuelupinen får blomster i flere farver og kombinationer, mens mangebladet lupin får ensfarvede blomster i enten rosa, hvid, gul eller lilla.
Når du ser den mangebladede lupin ude i naturen, er det ofte de lilla blomster, der er mest fremherskende. Det skyldes, at den arvelige forbindelse mellem de lilla blomster og hårdførheden er ret stabil, og derfor vil de lilla blomster efter en vis årrække have overlevet de andre farver.
Pasning og pleje - Lupiner er nemme!
Lupiner trives både i direkte sol og halvskygge i en veldrænet jord, der ikke er for leret og næringsrig. Da lupiner udvikler lange, dybtgående rødder, betyder det, at de kan hente vand og næringsstoffer op fra de dybere lag.
På rødderne sidder desuden en masse små knoldbakterier, som henter kvælstof fra luften ned i jorden. De lange rødder og knoldbakterierne gør dermed planten selvforsynende, så den ikke har brug for gødning og kun skal vandes i meget tørre perioder.
Tips til såning
Drømmer du om høje, farverige lupiner i haven, er det bedst at så dem på friland mellem april og juni. Frøskallen er hård, så læg frøene i blød i lunkent vand et døgn, inden du sår dem.
Lupiner tåler både sol og halvskygge, men vil gerne have en veldrænet jord. Vær opmærksom på, at de først blomstrer året efter.
Lupin er en fantastisk miljøplante
Lupinernes imponerende rodsystem gør dem fantastisk velegnede som jordforbedrende planter − både til at løsne komprimeret jord med og til at tilføre næring og organisk stof til den lette jord. Når lupiner bruges på denne måde, kalder man dem for grøngødningsplanter eller miljøplanter. Det er typisk de enårige blå eller gule lupiner, der bruges, fordi de har en kort udviklingstid og visner ned igen efter én sæson, så jorden hurtig er klar til brug igen. De enårige lupiner er gode at bruge i køkkenhaven efter endt høst sidst på sommeren.
Selvsåning og genblomstring
Lupiner udvikler et væld af ærtelignende frøstande efter blomstring. Frøstandene er ganske dekorative, men hvis du gerne vil undgå, at frøene selvsår, hvilket de gør meget villigt, skal du klippe frøstandene af efter afblomstring. Når frøstandene fjernes, inden de når at udvikle modne frø, kan du være heldig at få en ny om end mindre blomstring senere på sæsonen. Vil du så dine egne lupiner på friland, kan du gøre det i april-juni. Frøene har en hård skal, så det kan betale sig at lægge dem i blød i et døgn, inden du sår. Lupiner blomstrer som regel først året efter, at de er sået.
En smuk, mangeårig plage
Mangebladet lupin, der kan blive op til 150 cm høj, er et fantastisk syn, når den blomstrer langs vejene, men faktisk er det en invasiv art, der breder sig ukontrolleret i naturen. Den er derfor på Naturstyrelsens observationsliste over arter, der skal holdes ekstra øje med, så de ikke udvikler sig til landskabsukrudt ligesom fx bjørneklo.
Få inspiration til 3 fine dekorationer, du kan lave med dine lupiner:
Buketter med lupiner
Dekoration i kurv
Krans med lupiner og vilde hybenroser
