Spørger du en gammel gartner om beskæring, vil han sige, at vintertid er beskæringstid. Nogle mener, at man skal beskære, når saksen den er skarp - og det er nok i virkeligheden et bedre bud. Sagen er, at det kun i få tilfælde er en god idé at beskære om vinteren. Det er nemlig forskelligt fra plante til plante, og beskæringstidspunktet afhænger helt af formålet.
Oftest behøver du slet ikke at beskære for plantens egen skyld, så beskærer du, er det fordi, du selv har et formål med beskæringen. Her er samlet en række årsager til at beskære, så du selv kan beslutte, om det er tid til beskæring.
Prøv også: 5 tips til vinteroprydning i haven
5 grunde til at beskære
- Stimulér væksten
Når du klipper gamle grene af, stimulerer du busken eller træet til at sætte nye skud. Nye grene er ofte stærkere og mere produktive. - Kontrollér størrelsen
Brug beskæringen til at holde væksten under kontrol. På den måde kan du sikre, at klatreplanter, buske og træer ikke bliver for høje eller brede til din have. - Formgiv dine planter
Ved at beskære dine unge planter kan du sørge for, at de får en bestemt, ønsket form. Formklippede buske skal trimmes, mens andre buske skal skæres helt eller delvist ned for at holde sig tætte. - Flere blomster og frugter
Hvis du gerne vil sikre rig blomstring, masser af frugter og en god vækst på dine frugttræer og -buske, er beskæring et værdifuldt redskab. Det er dog meget vigtigt, at du tilpasser tidspunkt og metode efter, hvilken plante der er tale om. - Raske og sunde planter
Ved regelmæssigt at fjerne gamle, syge eller skadede grene, giver du planterne de bedste vækstvilkår. Når du renser ud i grenene, får du mere luft i bladmassen, hvilket modvirker sygdomme og gør det nemmere for insekterne at komme frem til blomsterne.
Sådan vurderer du, om det er tid til beskæring
Let beskæring, der fjerner døde, syge eller beskadigede grene, er altid kærkomment. Det gælder også uheldig vækst, som fjernes for plantes eget bedste som fx krydsende grene.
En faktisk beskæring kræver, at du overvejer, hvad formålet er:
Beskæring der udtynder og forynger
Hvis du beskærer i sommerperioden, så begrænser du væksten. Derfor er sommer det bedste tidspunkt, hvis du beskærer for at kontrollere plantens størrelse.
Modsat udtynding så forynger du dine planter, hvis du beskærer dem i vinteren, da det vil øge væksten og ægge planten til i vækstperioden at rette op på vinterens tab.
Læs også: Beskæring og pleje af ribs.
Vinter eller sommer ─ fordele og ulemper
Vinterperioden har få fordele - som førnævnt forynger det planten, hvis den beskæres i sin hvileperiode. Desuden er det lettere at danne sig et overblik over hvilke grene, der skal fjernes, når der ikke er løv på planten.
Beskærer du om vinteren, er der øget risiko for svamp og sygdom, da planten ikke straks kan lukke såret. Særligt de mere sarte prydbuske tåler dårligt vinterbeskæring. Det gælder fx roser, dronningebusk og sommerfuglebusk.
Den største fordel ved en beskæring i vækstsæsonen er, at planten har masser af energi til hurtigt at lukke de sår, du påfører den. Nogle træer som fx valnød eller fersken tåler kun at blive beskåret i sommerperioden.
Beskærer du i vinterperioden, vil du se en del vanris på dine frugttræer i den kommende vækstsæson, imens en sommerbeskæring mindsker risikoen for vanris.
Læs mere: Sådan beskærer du et æbletræ
Hvordan beskære? Lav det rigtige snit!
Det er ikke ligegyldigt, hvordan du beskærer grene på et træ eller en busk, eller hvilke redskaber du benytter. Når du går i gang med at beskære dine frugttræer og bærbuske, skal du bruge en skarp, ren beskærersaks eller sav til arbejdet. Ellers risikerer du, at grenene flosser, og der kommer f.eks. svamp i planten.
En af hovedreglerne ved beskæring er, at du altid skal beskære lige over en bladknop. Kig efter bladknopper, der peger i den retning, du gerne vil have de nye skud og dermed grene til at gro. Lav snittet mindre end 1 cm over knoppen. Er det for langt fra knoppen, kan grenen nemlig tørre ind og blive indgangsport for svamp og sygdomme. Omvendt må du heller ikke lave snittet for tæt på knoppen, for så kan den blive skadet. Snittet skal være lidt skrånende i den retning, som knoppen peger, så regnvand kan løbe væk. Det giver planten de bedste forudsætninger for at få et stærkt, nyt skud, der vokser, som det skal.
Det er vigtigt, at du ikke laver dit snit for langt fra en knop. Så vil stumpen over knoppen nemlig blot visne, og blive en mulighed for sygdom og svamp til at få fat i planten.
Når du beskærer, så er det vigtigt at snittet vender den rigtige retning. Et forkert snit kan lede regnvand til knoppen, der så kan rådne.
Vær forsigtig. Hvis du beskærer for tæt på knoppen, så kan også det skade planten.
Korrekt beskæring:
Beskæring af middelhavsplanter
Sarte halvbuske som lavendel og rosmarin har brug for deres grene og blade som beskyttelse imod interens frost. Klip dem først tilbage om foråret, når den hårde frost er på retur.
Beskæring af forårsblomstrende planter
Buske, der blomstrer på sidste års vækst, fx klokkebusk og forsytia, beskæres bedst lige efter blomstring i det sene forår, så de skyder med ny vækst, der kan blomstre næste forår.
Beskæring af bladbuske
Stimulér tilvæksten af store, fine blade og farverige grene på fx parykbusk, rød kornel og pil ved at beskære dem sidst på vinteren eller i det meget tidlige forår.
Beskæring af æbletræer
Om vinteren kan træernes grenstruktur tydeligt ses, så derfor er det et godt tidspunkt at beskære dem med henblik på formgivning og for at fjerne grene som er døde, syge eller krydser hinanden. Træet kan også skæres hårdt tilbage om vinteren for at stimulere nyvækst til foråret.
Vinterbeskæring af æbletræer
Beskæring tjener til pryd
I naturen er der ingen, der beskærer buske og træer, men når det gælder prydhaven, så er der mange fordele ved beskæring.
Særligt prydbuske viser sig fra sin bedste side, når du beskærer dem. Det kræver ofte, at du sætter dig ind i, hvornår den enkelte busk kan beskæres. Oftest gælder det, at prydbuske kan beskæres efter nedblomstring. Fx rododendron kan beskæres i november, hvis den trænger. For de forårsblomstrende buske gælder det ofte, at de tåler vinterbeskæring på bekostning af deres kommende blomster - blomstringen vil først ske året efter.
Tynder du ud i busken, vil den bevare sin naturlige form. Udtyndingen gøres ved med et par års mellemrum at fjerne nogle få af de tykkeste grene lige over jorden. Snart efter vil busken skyde med nye friske grene.
Undtagelsen er, hvis du ønsker at drive grene til blomstring, så snupper du naturligvis de grene du skal bruge, før knopperne springer ud.
Beskæring af roser
De fleste mener, at roser er et kapitel for sig. Beskæringen tjener ligesom med andre prydbuske til at opretholde plantens form, og tilmed har det for nogle sorter noget at sige ift. hvor mange og hvor store blomster du kan forvente.
En tommelfingerregel er, at jo kraftigere man beskærer, desto større, men dog færre blomster får man. Og omvendt: Jo mere varsom man er med saksen, desto flere, men mindre blomster kommer der senere på sommeren.
Roser beskæres, når der ikke længere er risiko for frost - så her må du vente til hen i april. Mange bruger dronningens fødselsdag som huskeregel for, hvornår roser kan beskæres. Skulle der alligevel komme nattefrost og beskadige de nye skud, vil rosen blot skyde nedefra.
De forårsblomstrende roser kan dog i de fleste tilfælde beskæres i marts. Klatre- og slyngroser beskæres, når de er afblomstret, imens buskroser oftest kun beskæres, når det er tid til foryngelse.
Start med at fjerne døde grene. Herefter klippes rosen ned lige over et udadvendt skud. Roser, som blomstrer på to-årige grene, skal kun klippes til for at holde formen og eventuelt have fjernet nogle enkelte grene 20-30 cm over jorden, så der kommer nyvækst nedefra.
Guide til roser: Sådan får du succes med roser
Tålmodighed
Tålmodighed er en kunst og det vigtigste redskab, hvis du vil opnå et pænt resultat med din beskæring.
Når du forynger buske, så gør det over flere år. Så kan du løbende vurderer, hvordan planten opfører sig.
Det er langt lettere at udse sig de grene, der skal beskæres, når der ikke er blade på planten, men lad dig ikke friste til straks at skære. Markér blot grenen, og vent til det rette tidspunkt. Så får du også chancen for at se planten med blade på.
Når det gælder de store træer, så er det klart bedst at få en hjælp af en professionel både til at vurdere og udføre arbejdet. På den måde sparer du dig selv for hårdt og farligt arbejde, og så er du sikker på, at træet lider mindst muligt.
Guide til forårsbeskæring
I det tidlige forår - når frosten for alvor er væk - er det en god idé at beskære roser og hortensia for at stimulere væksten på buskene i den kommende sæson.
Prydbuske beskæres enten i foråret eller i sensommeren - alt afhængigt af hvornår busken blomstrer. Foråret er det bedste beskæringstidspunkt for de sommerblomstrende prydbuske, og da de er sarte over for frost skal det helst gøres, når risikoen for minusgrader er helt ovre.
Den bedste metode er let udtynding i buskene. Dette skal gøres første gang, 4-5 år efter en busk er blevet plantet - og derefter løbende cirka hvert 2. år. Ved udtynding gives der plads til lys og luft til nye skud, og du kan samtidigt klippe og rette på formen, så buskene står pænt og fint. Fjern også visne skud og knækkede og krydsede grene i samme omgang.
PowerGear-grensaksen kan bruges til klipning af hårdt og tørt træ med op til 55 mm i diameter. Samtidigt gør det buede blad gør det lettere at få fat i grenen. Læs mere her.
I Danmark slår man normalt sin græsplæne fra cirka marts, når temperaturen er omkring 8 grader og derover, og frem til sidst i oktober. En god regel er at vente med at slå græsset første gang til, at plænen er tør og græsset har nået en længde på cirka 6-8 cm.
I både forår og efterår har græsset desuden bedst af kun at få klippet toppen, og skal helst ikke nå under en længde på 4 cm. Bliver græsset klippet for kort, svækkes rødderne og uønsket ukrudt får dermed en vækstfordel i plænen. Vil du give din græsplæne en ekstra god start på haveåret, kan du med fordel starte sæsonen med en omgang gødning og evt. også kalk.
Med en Servo-græssaks fra Fiskars kan du få styr på selv det kraftigste græs. Klippevinklen kan justeres 360 grader, så du let og hurtigt kan komme omkring diverse kanter og hjørner, som græsslåmaskinen ikke får fat i. Læs mere her.
En hæk kan i princippet klippes til, så ofte man har lyst - men der er nu bare noget skønt over at give havens hække en opfrisker, før den nye sæson for alvor starter. Kan du godt lide, at dine hække står skarpt og tæt, er det en god idé at klippe dem med jævne mellemrum. Dog er det bedst at undlade at klippe sine hækplanter i efteråret, hvor de fortsat er i vækst. På den måde undgår man, at hækken danner nye skud, lige inden vinteren tiltager, og de kolde temperaturer kan føre til frostskader.
At klippe hæk er hårdt arbejde, som belaster især arme, ryg og hænder. Med en hækkesaks - som PowerGear-modellen fra Fiskars - der har udveksling, og kun vejer det halve af en traditionel hækkesaks, bliver arbejdet meget lettere. Læs mere her.
