Dyrk flerårige afgrøder

Flerårige afgrøder defineres som de planter, der overlever og leverer føde i tre år eller mere. Det giver rigtig meget mad i haven året rundt, hvis man dyrker flerårige sammen med toårige afgrøder, f.eks. grønkål, rosenkål og andet bladgrønt, der kan spises gennem vinteren og kommer med nye, friske skud i det tidligste forår.

Her får du først 10 fordele ved flerårige, og masser af gode råd til at komme i gang. Vil du inspireres, så hop til afgrøderne her.

10 fordele ved flerårige afgrøder

  1. Giver et højt udbytte uden stor arbejdsindsats.
  2. Kan ofte høstes fra tidligt forår og har en lang høstsæson.
  3. Flere af afgrøderne kan høstes sent på efteråret og om vinteren.
  4. Der skal ikke bruges plads på sædskifte.
  5. Rodnettet er kraftigere, så de tåler mere tørke og regn og er dermed mere robuste end enårige afgrøder.
  6. Er mindre sarte over for sygdomme.
  7. Er ikke så følsomme over for skadedyr.
  8. Har ikke brug for så meget gødning.
  9. Forbedrer jorden og jordstrukturen.
  10. Er til glæde for insekter, dyr og fugle.

Hvordan tilpasser vi vores haver og afgrøder til de omskiftelige forhold der følger klimaforandringerne? Hvilke planter og afgrøder er robuste nok til at klare sig i både regn og tørke? Og hvilke planter skal vi vælge, når vi gerne vil dyrke spiselige planter og afgrøder i haven?

Et af de oplagte svar er at dyrke flerårige grøntsager og afgrøder. 

Det er både klimavenligt og sparer haveejeren en masse tid på såning, forspiring, klargøring af jorden og udplantning. Havearbejdet består primært af at tilføre jorden den rette næring og så ellers at plukke, spise og nyde en mangfoldighed af både kendte og mindre kendte grøntsager og afgrøder. Dyrkes jorden økologisk, vil det samtidig være til glæde og gavn for både miljøet, insekter, fugle og smådyr.

Sådan DYRKER DU FLERÅRIGE AFGRØDEr

Det kan tage nogle år at få en udpint jord i balance, men det udelukker ikke muligheden for at plante flerårige afgrøder. Du skal blot være opmærksom på at tilføre jorden næring hvert år og vande i den første sæson, til planterne har fået fat.

Inden du går i gang med at plante, skal alt flerårigt ukrudt såsom senegræs og skvalderkål fjernes, så det ikke kommer til at konkurrere med afgrøderne. Herefter er jorden klar til at få en gang kompost eller økologisk gødning, inden du går i gang med at så eller plante.

Plant gerne flere arter sammen i en blanding af flerårigt bladgrønt, f.eks. kål, spiselige løgvækster og krydderurter sammen med andre stauder, sommerblomster og enårige afgrøder samt rodfrugter. Jo flere forskellige planter og afgrøder du har i haven, jo mere levende liv er der basis for. Når jorden er godt pakket med planterødder, er der liv i jorden med masser af nyttige orme og mikroorganismer.

Dyrk i flere etager

Det er også en god løsning at bruge bunddækkeplanter mellem de flerårige afgrøder. Det er nemlig både godt for jorden og for udbyttet at plante i flere etager, og mange af de lavere bunddækkeplanter trives fint under de højere afgrøder. Desuden dækker bladene jorden, så den ikke udtørrer så hurtigt. Bunddækket kan være forskellige spiselige, flerårige nytteplanter såsom havesyre og timian eller skyggetålende afgrøder som skovjordbær, ramsløg, hosta og kamæleonblad. 

Bland bedene med masser af blomster til bierne og de andre nytteinsekter, så frugttræer og bærbuske er sikret bestøvning og dermed et godt høstudbytte til fornøjelse for mennesker og fugle.

TIP: Lav et stort bed med forskellige flerårige kål, der kan sammenlignes med almindelige kål med hensyn til smag og blomstring, men er mere robuste over for angreb af kållarver.

Variation i afgrøderne er godt for biodiversiteten

For at sikre en både prydelig og spiselig have, hvor der er insekter nok til bestøvning af havens planter, bærbuske og frugttræer, er det en god idé at blande de flerårige afgrøder med spiselige sommerblomster. 

Vælg f.eks. kæmpejernurt, katost og morgenfruer samt flerårige krydderurter som timian, oregano og anisisop, der alle er blomsterrige og tiltrækker masser af bier, sommerfugle og andre nytteinsekter. Med insekterne kommer der også fugleliv i haven, og det er altid et plus i bekæmpelsen af skadedyr.

Vælg kendte og mindre kendte flerårige afgrøder til køkkenhaven

Vi kender alle flerårige afgrøder som asparges, artiskokker og rabarber. Men der findes mange andre delikate og velsmagende, flerårige grøntsager, som giver et godt udbytte med en lang høstsæson. Flerårige kål er f.eks. begyndt at gøre deres indtog i haverne. Det er spændende sorter af flerårige broccoli og forskellige havekål, hvor bladene kan spises i løbet af hele året – også om vinteren.

Af flerårige rodfrugter er jordskokken en klassiker, og den kan blive i jorden hele vinteren og graves op efter behov. Derudover kan du dyrke andre flerårige rødder som skorzonerrod, kinaskok, havrerod og amerikansk kartoffelbønne.

Dyrk flerårige smagsgivere

Af flerårige planter, der kan nydes som salat eller spinat, kan du bl.a. gå efter spinatranke, vild rucola og stolthenriks gåsefod. Og som gode smagsgivere er der de kendte og mindre kendte flerårige krydderurter og planter som vandselleri, havesyre, fransk syre og kamæleonblad.

Sidst, men ikke mindst findes den meget store gruppe af flerårige, spiselige løgvækster i Allium-familien med flere hundrede sorter med mange forskellige smage. Hos alle arter af Allium kan både blade og blomster spises, og de er både smukke og gode bi- og insektplanter. Med en god blanding af de spiselige, flerårige planter er der mad at hente i haven hele året rundt.

En billig og nem genvej til mad

Der er rigtig mange fordele ved at dyrke flerårige afgrøder. Hvis du ikke selv samler frø fra dine planter, er det f.eks. billigere med flerårige afgrøder, da du ikke skal investere i nye frø hvert år. Du slipper også for at have alle vindueskarme fyldt med potter og bakker til forspiring, og for svage rygge er det en fordel ikke at skulle grave i jorden og ligge på knæ og plante ud.

Flerårige = lang høstsæson

De flerårige afgrøder forlænger også sæsonen, da de kan høstes over en lang periode og giver et stort udbytte med meget mindre arbejdsindsats. Flere af afgrøderne kan høstes gennem det sene efterår og vinteren, og den helt oplagte fordel er, at mange af de flerårige bladgrøntsager spirer allerede i det tidlige forår med friske skud og blade, der kan plukkes og nydes allerede fra marts til maj, hvor der normalt ikke er mange friske grøntsager at høste. De flerårige planter får også et større og kraftigere rodnet, så de tåler generelt mere tørke og regn og er mere resistente over for sygdomme end de enårige afgrøder.

Undgå sprøjtede afgrøder

Hvis du køber flerårige, spiselige stauder, løgvækster eller krydderurter, der ikke er dyrket økologisk, er de formentlig sprøjtet. Vent derfor med at høste af dem til året efter, hvis du kun vil spise økologiske afgrøder.

Masser af flerårige grøntsager og bladgrønt

1. Kantet løg, Allium scenescens ’Butterfly’

Kantet løg er flerårig og har først på sæsonen en mild løgsmag. Sidst på sæsonen er smagen mere skarp. Alt kan spises på planten – blade, blomster, knopper, frøkapsler og løg.

Læs mere: Sådan dyrker du løg i haven.

2. Jordskok, Helianthus tuberosus

Jordskokker er hårdføre, flerårige rodfrugter, som helst skal plantes, hvor de gerne må brede sig lidt, eller i højbed for sig selv, hvor de kan styres. Planten kan blive op til to meter høj og giver lækre, knoldede rødder, der smager nøddeagtige som rå og mildt af artiskokker som kogt. Rødderne er vinterhårdføre, så grav dem først op, når de skal bruges.

3. Hosta - ja, den er god nok

De tidlige skud af hosta kan spises, men kun frem til sankthans, for derefter bliver bladene for grove. Der er stor forskel på, hvor delikate de forskellige sorter er, da en del af dem smager mere hen mod sæbe. Hosta sieboldiana ’Elegans’ har en mild, cremet og lækker smag og blomstrer juli-september.

Læs: Dyrk hosta i bede og krukker

4. Asparges, Asparagus officinalis

Asparges er en flerårig plante, der trives i let, sandet jord med et godt dræn, ellers kan rødderne rådne. Fjern al flerårigt ukrudt før plantning, da aspargesrødder vokser udad og ikke kan lide at konkurrere med andre rødder. Der findes både grønne og mørkerøde sorter. Høst først af planten, når den er tre år gammel. Ældre planter giver masser af lækre skud. Asparges kan høstes frem til sankthans, derefter skal planten have ro til næste sæson.

Asparges virker for nogen som en vanskelig afgrøde, men det er den slet ikke. Læs: Sådan dyrker du asparges. 

5. Trækål i årevis

Engelsk trækål, Brassica oleraceae ’Taunton Deane’, kan blive op til 10 år gammel. Den får en træstamme på cirka en meter og en kæmpekrone af grønne blade, der spises som bladgrønt. Den vil gerne stå i læ, da kronen er tung og kan knække i hård vind. Planten er god som overstander for mindre stauder eller bunddække.

6. Peberrod, Armoracia rusticana

Peberrod smager kraftigt, men både blomster og blade har en mildere smag og kan bruges i salat. 

7. Rabarber, evigt populær

Rabarber, Rheum, er en mangeårig plante og en delikat forårsspise. Hvis man vil have tidlige, sprøde rabarber, kan man bruge en rabarberpotte med låg og hul i bunden eller bare en spand, som sættes over planten, når den begynder at skyde i det tidlige forår. De fleste rabarbersorter kan trækkes frem til sankthans og skal derefter primært hvile til næste sæson. Der findes dog en ny, remonterende sort, Rheum ’Livingstone’, som kan høstes fra tidligt forår til sent efterår.

Læs videre: Tips til dyrkning af rabarber

8. Treårig broccoli 

Treårig broccoli ’Early Purple Sprouting’ får store blade og bliver lilla. Den skal sås i juli-august. 

9. Artiskokker, Cynara scolymus

Artiskokker, Cynara scolymus, er høje, majestætiske planter, der kræver god plads – gerne 1 m2 pr. plante. De kan overleve i milde vintre i lune, kystnære egne i flere år, hvis de dækkes i efteråret med et 25-30 cm tykt lag blade – gerne bøg eller eg, der ikke rådner. Det er blomsten i knop, du høster, lige når de første blade åbner sig. Venter du længere, blomstrer den til stor glæde for insekterne. Artiskok kan sås indendørs i februar-marts og plantes ud i maj i læ i let eller sandblandet jord, så der er godt dræn til rødderne. De rådner i vintervåd jord.

Læs: Sådan dyrker du artiskokker

Foto: Colourbox

10. Dyrk din egen strandkål

Almindelig strandkål, Crambe maritima, foretrækker en veldrænet, gerne sandet jord. Planterne findes i naturen langs de danske kyster. Om foråret har bladene en fin kålsmag, der bliver lidt mere besk længere hen på sæsonen. Strandkål kan stå i sandbedet sammen med strandkarse, Lepidium latifolium, og strandsennep, Cakile maritima, og med havtorn, Hippophaë rhamnoides, som overstander.

Læs: Dyrk din egen strandkål

Foto: Birger Storm

11. Ramsløg - dyrk det du sanker

Ramsløg, Allium ursinum, får stærkt duftende blomster. Det er en af de tidligste flerårige Allium, og de kan hurtigt danne et helt bunddække, da de spreder sig både ved frø og sideløg. Måske får du brug for at styre den ved f.eks. kun at have den i et højbed. Bladene er glimrende til pesto. Blomsterne smager lidt mildere og er fine i salater. Ramsløg gror vildt mange steder herhjemme – oftest som bunddække i løvskove.

Læs: Dyrk din egen ramsløg

Flere flerårige afgrøder til køkkenhaven

Foruden de viste flerårige afgrøder kan du selvfølgelig også gå efter bærbuske og frugttræer. Derudover kan du f.eks. prøve at dyrke følgende flerårige afgrøder:

  • Dagliljer, f.eks. Hemerocallis lilioasphodelus og Hemerocallis citrina.
  • Flerårig havekål, Brassica oleracea ’Daubenton’, også kaldet evighedskål.
  • Sødskærm, Myrrhis odorata.
  • Havesyre, Rumex rugosus, skovskræppe, Rumex sanguineus, og romersk syre, Rumex scutatus.
  • Kartoffelbønne, Apios.
  • Pibeløg, Allium fistulosum, og alleghenyprydløg, Allium cernuum ’Pale Pink’.
  • Rosenkatost, Malva alcea ’Fastigiata’.
  • Sandsennep, Diplotaxis tenuifolia, også kaldet vild rucola.
  • Spinatranke, Hablitzia tamnoides.
  • Vandselleri, Apium nodiflorum.