Lægeplanter: Dyrk dit eget apotek

Atjuuu! Når vinterkulden sniger sig ind over landet, følger forkølelsesvirus med. Men hvorfor stå i kø på apoteket og tømme pengepungen for at købe kosttilskud, når du nemt selv kan dyrke lægeurter til at forebygge og lindre vinterens forkølelse?

Dyrk lægeurter i haven

Der findes en lang række planter, som kan styrke immunforsvaret, forebygge forkølelse og lindre den ømme hals, men husk at havens urter kun er til hverdagens småskavanker. Alvorlige sygdomme og vedvarende symptomer kræver et lægebesøg. Men når det er sagt, tilbyder urtehaven mange gavnlige stoffer til kroppen.

Fordi lægeurter indeholder virksomme stoffer, må man bruge sin sunde fornuft og mærke efter i kroppen, hvilken effekt planterne har. Nogle apotekerplanter som hvidløg kan man spise i store doser, andre skal man holde lidt igen med, hvis man ønsker den gavnlige effekt, når man virkelig er sløj. 

Lægeplanter: Blomster, som heler

  1. Havepurpursolhat, Echinacea purpurea, er let at genkende på de pink randblomster og den rødbrune knap i midten.
  2. Timian, Thymus vulgaris. Hent en dusk ind, og kom den i teen, når det kradser i halsen.
  3. Plant havemorgenfrue, Calendula officinalis, i køkkenhaven, hvor den både pynter og tiltrækker nytteinsekter som svirrefluer og bier.
  4. For at holde styr på pebermynte, Mentha x piperita, kan du plante den i en nedgravet spand uden bund eller i en krukke.
  5. Hvidløg, Allium sativum, er nem at lykkes med i køkkenhaven og god for mange ting.
  6. De fleste har stiftet bekendtskab med kamille­blomsten, Matricaria recutita, i tørret stand som kamillete.
  7. Tør blomsterknopperne af ægte lavendel, Lavandula angustifolia, og bland med tørret timian, oregano, salvie, estragon, rosmarin og fennikelfrø til din egen herbes de Provence.
  8. Har du først citronmelisse, Melissa officinalis, i haven, er den svær at komme af med igen. Plant den, hvor du let kan holde styr på den.

Morgenfrue kan tørres i ovnen ved lav temperatur, højst 40°.

Havemorgenfrue, Calendula officinalis

Morgenfrue er en af de ældste kendte lægeplanter og omtalt i antikke papyrus som en sårhelende og svampehæmmende plante. De friske blomsterblade kan drysses over salater, og tørrede blomster kan drikkes som te eller udtrækkes i olie og smøres på huden. Lader man blomsterne trække i sprit, kan snapsen smøres på fodsvamp og myggestik.

Effekt: Morgenfrue indeholder flavonoider, som hæmmer svampevækst – fra fodsvamp til trøske i mundhulen. Planten er også god mod bakterier og derfor bl.a. gavnlig mod infektioner i urinvejene.

Dyrking: Havemorgenfrue er en enårig sommerblomst og meget taknemmelig at dyrke. Den sår let sig selv, og har du først dyrket morgenfrue i haven, vil du sikkert opleve nye planter titte frem, hvor intet andet vil gro. En porøs muldrig jord vil give endnu bedre udbytte. Blomstringen er rig, og jo flere blomster du plukker, jo flere blomster vil skyde frem – du kan ovenikøbet nyde blomsterne helt frem i november måned.

Havepurpursolhat, Echinacea purpurea

Havepurpursolhat stammer fra Nordamerikas prærie, hvor urbefolkningen brugte den som lægeplante mod alt fra slangebid til infektioner. I dag kan udtræk af planten købes som et gængs kosttilskud på apoteker og i supermarkeder. Du kan selv lave udtræk ved at lade tørrede blomster, stængler og rod trække i sprit. Dæk akkurat plantedelene med sprit. Undgå planten, hvis du er allergisk over for planter i kurvblomstfamilien.

Effekt: Havepurpursolhat indeholder stoffer som polysakkarider, alkamider og fenolske syrer, der styrker immunforsvaret. Den virker bedre forebyggende end helbredende. Purpursolhatdråber kan tages forebyggende i vinterhalvåret, og man kan trappe dosen op, hvis man mærker, at immunforsvaret er udfordret.

Dyrking: Havepurpursolhat er en solelskende staude. Den kan sås fra frø, men det tager typisk nogle år, før den rigtig får fat og blomstrer, så vil man have blomster samme år, må planten købes på en planteskole. Planten er såkaldt kuldekimer, hvilket vil sige, at frøene skal have kulde og gerne let frost for at kunne spire.

Ægte lavendel, Lavandula angustifolia

Lavendel er en af de mest populære haveplanter, så du har den sandsynligvis allerede. Det er kun arten ægte lavendel, Lavandula angustifolia, du kan bruge som lægeplante. Sommerfuglelavendlen, Lavandula stoechas, må du nøjes med at nyde synet af. Drik lavendel som te, eller krydr maden med den som del af en hjemmelavet herbes de Provence.

Effekt: Lavendel virker beroligende. Duften får dig til at slappe af og sove bedre. Lavendelolie virker mildt desinficerende og tager toppen af smerte, hvis du smører den på skrammer.

Dyrking: Lavendel er en staude og vokser vildt i Sydeuropas varme, solrige klima. Plant lavendel solrigt og tørt, rødderne må ikke søbe i vand. For at få en tæt lavendelbusk skal du beskære planten i april.

Ægte lavendel trives godt sammen med f.eks. timian, da de har samme vækstkrav.

Vellugtende kamille, Matricaria recutita

Ligesom hvidløg er vellugtende kamille en universallægeurt, der har været brugt mod en række lidelser lige siden antikken. Drik kamillete brygget af tørrede blomsterknopper med en skefuld honning, hvis der er optræk til snue.

Effekt: Plantens virksomme stoffer chamazulen, bisabolol, kumarin og flavonoider hæmmer bakterier og betændelsestilstande og virker samtidig beroligende og let søvndyssende. Nogle mener, at planten også modvirker mareridt.

Dyrking: Vellugtende kamille er en enårig, solelskende plante, vi oftere ser vokse vildt end i haver. Kamille kræver først og fremmest kalkholdig, men også gerne nærringsfattig jord. I almindelig havejord er det som regel et must at tilsætte kalk. Frøene er ikke almindelig hyldevare på planteskoler, men du kan bruge indholdet fra en almindelig pose kamillete (med hele blomster) som frø.

Det almægtige løg — superlægeplante

Hvidløg, Allium sativum

Hvidløg stammer fra Centralasiens stepper og har været brugt i mad og som lægeurt i over 6.000 år. Brug hvidløg i madlavning så ofte som muligt, og giv dig selv et ekstra skud hvidløg, når immunforsvaret er nede.

Effekt: Hvidløg er en slags universalurt mod alskens lidelser. Hvidløg virker antibiotisk, hæmmer virus, heler sår, sætter gang i blodomløbet og forebygger blodpropper. Den karakteristiske lugt skyldes stoffet allicin, der har bakteriedræbende egenskaber.

Dyrking: Hvidløg kan stikkes i jorden forår eller efterår. Sættes de om foråret, kan du dog først høste året efter, da løgene er 10 måneder om at udvikle sig. I mellemtiden kan du nyde skuddene som purløg. Sæt løgene 3 cm dybt med 15 cm’s afstand i veldrænet jord på et solrigt sted.

Apotekerurter til gavn i haven

Lægeplanter gør ikke kun gavn i kroppen – også i køkkenhaven kan urterne forebygge og afværge angreb fra uønskede insekter og svampe. Dyrk f.eks. kamille mellem kålstokke, eller sæt hvidløg ved indgangen til drivhuset, og så morgenfruer mellem rækkerne af grøntsager. Timian, lavendel, citronmelisse og morgenfrue kan plantes for at tiltrække nytteinsekter.

Planter med lindrende blade

Pebermynte, Mentha x piperita

Med inspiration fra eksotiske køkkener vinder mynte stadig mere indpas i vores madlavning som frisk urt i salater, wraps eller vietnamesiske forårsruller, med honning i et glas te eller i drinks som f.eks. mojito. Som lægeurt er pebermynte den mest brugte.

Effekt: Planten indeholder stoffet mentol, der dæmper hoste og renser bihulerne. Pebermynte kan derfor lindre, når først forkølelsen har fået fat. For store doser kan give kvalme, hvorimod mindre doser kan modvirke kvalme.

Dyrking: Pebermynte er en flerårig krydderurt og trives i både sol og skygge. Har du dyrket mynte i haven, har du sikkert oplevet, at planten opfører sig som det rene ukrudt. Med sine lange udløbere spreder den sig hurtigt, og vil man kontrollere myntens territorium, kan det anbefales at så den i potter eller en nedgravet murerbalje med huller i bunden. Mynte i krukker bør stå i skygge. Pebermynte har tendens til at ”flygte” fra det område, hvor den stod sidste år, for at søge ny næring. Vil man holde planten på området, kan man hakke en spade på kryds og tværs gennem rodnettet. Knebet forvirrer planten, så den ikke stikker af. Mynte er glad for næringsrig kompost.

Havetimian, Thymus vulgaris

Timan blev hyldet for sine helende kræfter af sumererne 5.000 år f.Kr. og har været brugt som lægeurt fra antikken til i dag. Brug den som krydderi i madlavningen, brug de tørrede blade som te, eller lav udtræk i olier.

Effekt: Plantens stof thymol er svampehæmmende, bakteriedræbende og har historisk været brugt til desinficering af hospitalsredskaber. I dag indgår planten i kighostemedicin og produkter til tandhygiejne. Timian lindrer hoste, hovedpine, halsonder og ikke mindst tømmermænd. Duften holder myg på afstand.

Dyrking: En potte timian fra planteskolen vil brede sig som en bunddækkende pude. Timian elsker sol og veldrænet jord med sand og grusblandet muld frem for lerjord. Planten kan beskæres for at give den en tættere vækst – klip tilbage efter sommerens blomstring, men klip ikke længere ind end til de grønne, bløde dele. Ellers kan planten i værste fald gå ud. Inden vinteren har planten godt af et lag kompost, så veddet ikke står som ”bare ben”, der er sårbare over for frost. 

Citronmelisse, Melissa officinalis

Planten med de læbeformende blomster og aromatiske blade er et insekt- og bivenliget indslag i haven, og på oldgræsk betyder ordet melissa faktisk bi. Bladene kan bruges i salater, tørres og drikkes som te eller bruges som udtræk i olie og salver.

Effekt: Citronmelisse er et effektivt forsvar mod bakterier og virussygdomme som f.eks. forkølelsessår. Samtidig virker plantens stof citronellal beroligende, men på ingen måde sløvende. Tværtimod styrker planten hukommelse og koncentrationsevne.

Dyrking: Den flerårige krydderurt kan frøsås indendørs om foråret. Lettest er det dog at dele en ældre plante, og kender du nogen med citronmelisse i haven, kan du sikkert få et stykke forærende. Når planten først har fået fat og dannet et solidt rodnet, sår den nemlig flittigt sig selv og breder sig villigt. I juli og august blomstrer citronmelissen, og bierne vil sværme om planten.