Alt om urtepotten
Plantekar er kendt fra mange forskellige kulturer og er blevet udviklet gennem årtusinder. De findes i forskellige former og udtryk fra pyntede beholdere af terrakotta eller sten til enklere og mere moderne plastikpotter, som blev udviklet i USA i 1950’erne.
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.
Værd at vide om urtepotter
Forskellige former for potter, krukker og kar til planter har en ældgammel tradition. På gamle, egyptiske stenudskæringer, som er dateret tilbage til dronning Hatshepsuts regeringstid omkring år 1500 f.Kr., kan man se, at 31 relativt store træer er blevet fragtet med rødderne pakket ind i store kurve. Dette er sandsynligvis de første historiske beviser, man har på en form for beholdere, der bruges til at transportere store planter.
Træerne var højst sandsynligt på vej til den have, som blev etableret uden for dronning Hatshepsuts tempel. Haven lå ved Nilens bredder, og i haven har arkæologer bl.a. fundet spor efter træbeholdere, som er blevet brugt til at dyrke planter i.
Det vides ikke med sikkerhed, men noget kunne tyde på, at romerne er blevet inspireret af egypterne. De brugte også forskellige former for kar med planter i til bl.a. at markere grænsen mod naboernes grunde på samme måde, som vi i vores dages haver fx bruger hække og hegn til at afskærme os med.
De allertidligste plantebeholdere ser ud til at være lavet af siv og træ. Forskellige former for terrakottakrukker kendes også helt tilbage fra for 4.500 år siden. Krukker var desuden et af de første håndværk, der blev masseproduceret. Det skete i Egypten omkring 400 år f.Kr.
Potter af terrakotta
Terrakotta betyder ”bagt jord” og laves af ler, som bages ved høj temperatur for at give det en hård overflade. Jo højere temperatur krukken er bagt ved, desto bedre vil den kunne tåle kuldegrader.
Terrakotta, som på italiensk skrives med c i stedet for k, er kendt fra både maya- og romerriget. Mens mayafolket mest dyrkede pottekunsten lokalt, eksporterede romerne deres terrakottakrukker så langt mod nord som grænsen til Skotland. Det har betydet, at netop potteskår har spillet en vigtig rolle i arkæologernes arbejde med at finde frem til, hvor stor udbredelsen af Romerriget i sin tid var.
Fordelene ved terrakottakrukker er, at materialet i modsætning til fx plastik er porøst, så det ”ånder”. Det gør, at planten får mere ilt til rødderne, og at jorden ikke bliver for våd, da der sker en fordampning igennem porerne. Ulempen er, at jorden af samme grund nemmere tørrer ud. En plante i en terrakottakrukke kræver derfor hyppigere vanding end en plante i en potte af plastik, men rodsystemet og derfor planten trives betydeligt bedre.
Krukker af sten
I modsætning til terrakotta vil de fleste krukker, som er hugget ud af sten, fint kunne tåle frost. Stenkrukker er imidlertid besværligere at lave, så derfor er de også betydeligt dyrere at købe.
Krukker til bonsai
Der var tradition for at dyrke små træer i dekorative krukker i Kina i 500-tallet. Det inspirerede japanerne til bonsaikunsten, som optræder på tegninger fra det tidlige 1200-tal og fremefter.
Læs også: Kend din krukke!
TIPS TIL DINE EGNE URTEPOTTER
Rengøring af urtepotter
Selvom du rengør dine terrakottakrukker, kan de indeholde svampesporer. Du kan fjerne svampesporerne ved at sætte krukkerne i en 220° varm ovn i ca. en time.
Pas på potterne om vinteren
Potter og krukker af terrakotta bør tømmes for jord og opbevares et tørt sted, fx i en garage eller under et tagudhæng. På steder med hård frost og en kold vinter bør krukkerne opbevares et frostfrit sted.