Driv mælkebøtte til salat
Foråret er på alle måder en vidunderlig tid! Fuld af kraft og glæde og med en hel sommer at se frem til.
En af de mange planter, der har sin hovedblomstring i maj, er den almindelige mælkebøtte, Taraxacum officinale, og det er en fest, når hele græsplænen fra den ene uge til den næste slår over i lysende, livskraftig gul. De helt nye mælkebøtte-blade smager samtidigt fantastisk i diverse retter - og med et smart trick kan du drive bladene frem som en slags julesalat.
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.
Har du for mange mælkebøtter? Se her, hvordan du slipper af med dem
To metoder - sådan driver du mælkebøtter til salat
- Sæt en urtepotte over dine mælkebøtter, mens de stadig er unge, eller dæk dem med jord fra muldvarpeskud. Dæk planten til igen, når du har høstet - så kommer der en ny roset.
- Du kan også dyrke mælkebøtte i potte: Træk mælkebøtterne fra græsplænen op med et mælkebøttejern, saml et bundt rødder i en krukke, fyld op med jord, vand let, og sæt en stor krukke eller sort plastpose over. Så er de nye, lyse hoveder klar til høst efter to-fire uger.
Grøn inspiration: Giv tulipanerne længere liv
Efter blomstringen sætter mælkebøtten frø, og bladene bliver grove og bitre. Den kraftige pælerod gør, at planten bare skyder igen, hvis du luger toppen - men heldigvis er den nem at trække op med et mælkebøttejern.