Julebolig

En ægte julehytte

Af Eilen Anthoniussen og Jytte Boch 20.11.2014
Foto: Jytte Boch
Kom med indenfor i denne charmerende julehytte og oplev den ægte julestemning. Anette Krogh Pedersen har pyntet sin julehytte i haven i charmerende rødt-hvidt med lanterner og naturens pynt.

Efteråret går på hæld, og det er snart tid til at finde julepynten frem fra gemmerne. Hører du til dem, der godt kan lide at lave lidt ekstra og skabe en rigtig julehytte derhjemme? Så kan du hente inspiration til din juleindretning i nedenstående galleri, hvor julepynten er holdt i traditionelle røde og hvide farver suppleret af grønt fra naturen.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Læs også: Julebolig med nostalgi og sjæl!

Det er Anette Krogh Pedersen fra Vemb, der har pyntet sin hyggelige sovehytte op til jul. I traditionelt rødt-hvidt har hun pyntet op med dug, puder og sengetøj samt gran, nødder, lygter og lanterner. Så enkelt, og så emmer det sådan af jul. Er du så heldig at have en hytte eller et anneks i haven, kan du nemt kopiere stilen fra Anettes smukke julehytte.

Læs også: Julemarkeder!

Anettes julehytte og have er noget helt for sig selv. Og op til jul er julehaven åben for besøgende, hvor man kan gå rundt i den to-tønder store have og kigge ind i hendes små lysthuse, skurvogn og drivhus. Læs mere om Anettes julehave og åbningstider her.

Læs også: Lav den smukkeste buket til julebordet!