Kød og fjerkræ

Hindsholm-filet med to slags asparges

Filet af Hindsholm-gris med grøn aspargessalat og dampede hvide asparges.
af Connie Mikkelsen, Foto Heidi Lundsgaard 6.10.2011

(4 personer)
600 g Hindsholm-svinefilet eller filet fra anden frilandsgris
½ bundt timian
20 g smør
salt og peber
Asparges:
4 store hvide asparges
20 g smør
1 tsk sukker
8 grønne asparges
1 citron
olivenolie
salt og peber

- Rens fileten og fjern eventuelle sener. Krydr godt med salt og peber. Varm smørret op på en pande og brun fileten sammen med timian i et par minutter.

- Læg fileten i et ovnfast fad og steg den i ovnen ved 120° i ca. 2 timer.

Asparges:
- Skræl de hvide asparges fra hovedet og ned. Skær dem i passende stykker og damp stykkerne i vand tilsat smør, sukker, salt og peber.

- Skyl de grønne asparges og skær dem meget tyndt på langs på et mandolinjern eller i hånden. Pres saften af citronen og bland den med olivenolien og en smule salt og peber. Hæld blandingen over de tyndtskårne asparges og lad dem marinere i ca. en halv time.

- Skær fileten i skiver og server sammen med aspargessalaten og de dampede asparges.