Det skal du bruge:
Ravioli
200 g durummel tipo 00
2 store æg
50 g parmesan
125 g ricotta
50 g spinat
Salviesmør
100 g smør
2-4 kviste salvie
Havsalt
Salviesmørret sætter virkelig prikken over i'et i denne skønne ret. Hvis du ikke har prøvet at lave ravioli før, så bare rolig - det er ikke svært, men forbered dig på en ny afhængighed!
Spis brød til - prøv et nemt og lækkert grydebrød!
Sådan laver du hjemmelavet ravioli:
-
Lav raviolien først: Hæld melet i en stor skål. Lav en fordybning i melet, slå æggene ud i den, og saml dejen.
-
Ælt den i 10 minutter, indtil den er smidig. Lad dejen hvile tildækket, mens du laver fyldet.
-
Riv parmesanen groft, og bland den med ricotta.
-
Skyl spinaten grundigt, og nip stilkene af. Damp spinaten, og vrid væden fra. Bland spinaten med osten.
-
Rul dejen tyndt ud, og tryk 24 cirkler ud med en udstikker eller et glas.
-
Læg 1 tsk. fyld på hver, og fold cirklen sammen til en halvmåne.
-
Kom lidt vand på kanterne, og tryk dem sammen med en gaffel. Lad raviolien tørre ½ time.
-
Imens laver du salviesmør: Smelt smørret på panden sammen med salvieblade.
-
Lad det gerne småsimre i 5 minutter, uden at det bliver brunt. Kog imens raviolierne i rigeligt vand i 2 minutter.
-
Servér pastaen med salviesmør og lidt havsalt.