Aftensmad
Aftensmad
Julemad som vi plejer
Vi har fået den samme slags mad til juleaften i århundreder med kun få variationer og ændringer. Og der er ikke nogen, der skal prøve at ændre i den sag.
af Marianne Kastberg
1.12.2008
Illustrationer: Ruth Hydes
Ve den, der finder på at servere tapas eller hjemmelavet ravioli den 24. december. Julemaden skal være, som den plejer, og der er faktisk ikke sket de store ændringer i over 200 år. Dansk julemad er med andre ord et stykke kulturhistorie - og hver ret har sin egen lille historie.
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.
Det startede med julegris
Flæskestegen er den oprindelige julesteg. I 1700- og 1800-tallet holdt alle, der overhovedet havde plads og råd, dyr - måske bare en enkelt gris eller to. Grisen blev slagtet i november eller december, og meget af kødet blev saltet og røget, så det kunne holde sig. Selve juleaften blev fejret med ferskt svinekød - og det var skinken, man brugte til flæskesteg. Efter at have været næsten helt væk som julesteg er flæskestegen så småt på vej tilbage på julebordet. Som decideret julemad kom gåsen først på bordet i første halvdel af 1800-tallet, hvor den fortrængte flæskestegen fra højbordet.
Bonden fik fattigmandsgås
Kun det bedre borgerskab havde råd til at spise gås juleaften. Resten af befolkningen spiste and, kaldet fattigmandsgås, eller flæskesteg. Andestegen kom til julebordet som en billig erstatning for gåsen. Den lignede gåsen, kunne fyldes og steges på fuldkommen samme måde og serveres med det samme tilbehør. Siden 2. verdenskrig er andestegen for alvor rykket ind på julens menukort og er stadig den foretrukne julespise hos de feste danskere. Siden middelalderen er stegt gås blevet serveret med grønlangkål og sukkerbrunede kastanjer. Den brunede kartoffel er nemlig en afløser for sukkerbrunede kastanjer.
Den eksklusive risengrød
At indlede julemiddagen med grød er en meget gammel en skik. Oprindeligt fik man grød af hele, upolerede byggryn eller boghvedegrød. Til jul var der det særlige, at man fik sødgrød - det vil sige en luksuriøs grød kogt på den dyre mælk i stedet for hverdagens vandgrød. Risengrøden var faktisk en af de dyreste retter, almindelige mennesker kendte til i gamle dage. Den ældst kendte opskrift på risalamande står i Frk. Jensens Kogebog fra 1901, og uanset hvor fransk navnet lyder, er retten altså en pæredansk opfindelse. Risalamande er risengrød i dessertudgave.
