Aftensmad

Kartoffel-porre-suppe med stegte selleritern

Det bliver hverken nemmere eller grønnere med denne opskrift på kartoffel-porre-suppe, hvor selleriternene erstatter de klassiske brødcroutoner og giver et kantet modspil til den milde og runde suppe.
af Christine Bille Nielsen. 17.02.2010 Foto: Carina Krüger.
Cremet kartoffelsuppe med porre og selleritopping

Der er intet, der varmer som en lun suppe på en kold dag. Denne kartoffelsuppe med porre er oven i købet super lækker og cremet. Kartoffelsuppen er hurtig og nem at lave, så den er rigtig god som en lækker hverdagssuppe, men du kan selvfølgelig også servere kartoffelsuppen med porre for dine gæster.

4 personer

Ingredienser

  • 1 stk. porre
  • 2 spsk.
  • 750 g kartofler
  • 1 liter grøntsagsbouillon
  • 1 dl piskefløde
  • salt og peber

Stegte selleritern

  • 0,5 stk. knoldselleri
  • 2 spsk. olivenolie
  • 1 bundt kruspersille

Tilbehør

  • 8 skiver brød

Sådan laver du kartoffel-porre-suppe

  1. Skyl porren, skær den i små stykker, og svits i smørret i en gryde i et par minutter.
  2. Skræl kartoflerne, og skær dem i tern. Vend dem med porren, og svits i et par minutter.
  3. Hæld bouillon ved, spæd med vand, til det dækker, og kog suppen under låg i 20 minutter.
  4. Blend suppen, til den er fin og blank. Spæd med fløden og evt. vand, hvis suppen er meget tyk. Kog op, og smag til med salt og peber.

Stegte selleritern

  1. Skræl eller skrub sellerien, og skær den i tern ca. 1,5 x 1,5 cm. Steg dem i olien på en stor pande, til de er møre og gyldenbrune.
  2. Drys med hakket persille, salt og peber.
  3. Servér suppen med et drys selleritern og brød ved siden af.