Brød

Naanbrød

Naanbrød er helt uundværlige i det indiske køkken. Brug dem for eksempel til at dæmpe en meget stærk ret sammen med ris.
af Monica C. Madsen/Foto: Iben Bølling Kaufmann 8.01.2009

8 små naanbrød

Det skal du bruge
1 tsk. tørgær
1 tsk. sukker
1¼ dl 40° varmt vand
1 æg
4 spsk. olivenolie
4 spsk. yoghurt naturel
450 g hvedemel (helst durummel i kvalitet 0)
1 tsk. salt lidt smør til pensling efter bagning

Sådan gør du
Bland tørgær, sukker og vand i en skål. Lad det stå i 10 min., til ingredienserne er helt opløst. Bland æg, olie og yoghurt godt med gærblandingen. Bland mel og salt i en anden skål. Tilsæt gærblandingen og rør godt sammen med grydeske. Ælt derefter dejen godt igennem med hænderne i ca. 10 min.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Dæk dejen med et fugtigt viskestykke, stil den lunt og lad den hæve et par timer. Forvarm ovnen til 220°, varmluft til 180°. Ælt dejen på et melet køkkenbord 1 minut og del den i 8 stykker. Rul hver klump dej flad, cirka ½ cm tyk, og form den rund, oval eller trekantet med hånden, så kommer dit naanbrød til at se rustikt og autentisk ud.

Bag dine naanbrød på bagepapir smurt med lidt olie, midt i ovnen i 6-7 min. Giv dem til sidst maks. 2-3 min. på grill, til de er gyldne og bløde. Pensl den færdigbagte naanbrød med lidt smør på oversiden og server straks.

Variant: Drys dine hjemmelavede naanbrød med mandelflager, sesamfrø eller tynde skiver hvidløg. Du kan også tilsætte kommen i dejen.

Læs også INDISK FOR ALLE