Se også
Desserter og kager
Islagkage med ribs og hvid chokolade
Vi har kreeret en islagkage fuld af overraskelser! Inde under den søde hvide chokoladeis gemmer sig nemlig en midte af syrlig ribs-is og en knasende kiksebund med karamel.
af Maja Ambeck Vase.
20.05.2015
Foto: Columbus Leth.
8 personer
Kiksebund
- 75 g sukker
- 150 g Digestive-kiks
- 75 g smør
Ribsis
- 230 g ribs
- 150 g sukker
- 1 dl minimælk
- 1 dl fløde
- Lidt citronsaft
Hvid chokoladeis
- 200 g hvid chokolade
- ½ dl fløde
- 50 g sukker
- 2½ dl minimælk
Pynt
- 125 g ribs, typisk 1 bakke
- 20 g hvid chokolade
Sådan laver du islagkage med ribs
Kiksebund
- Smelt sukkeret til karamel ved svag varme i en lille tykbundet gryde. Hæld karamellen ud på et stykke bagepapir, og lad den køle helt af.
- Blend karamellen til knas.
- Knus kiksene til fine krummer i en blender.
- Smelt smør, og bland det med kiksekrummer og karamelknas.
- Fordel massen i bunden af en springform på18 cm i diameter, og tryk den godt sammen. Stil springformen i fryseren.
Ribsis
- Blend ribs og sukker til puré, og si kernerne fra.
- Hæld fløde og mælk i en skål, rør ribspuréen i, og smag til med lidt frisk citronsaft.Kør massen på ismaskine.
- Læg husholdningsfilm i bunden af en lille halvkugleformet skål, ca. 10 cm i diameter, og fyld den med is. Hæld resten af isen i en boks. Sæt begge dele i fryseren natten over.
- Dagen efter: Tag ribsisen ud af skålen, fjern husholdningsfilmen, og placér den på kiksebunden.
- Du kan servere ribsisen i boksen ved siden af islagkagen eller gemme den til senere.
Hvid chokoladeis
- Varm chokolade og fløde op i en gryde under omrøring, indtil chokoladen er smeltet.
- Tag straks gryden af varmen, og rør sukker i. Tilsæt mælk lidt ad gangen, mens du rører i ismassen.
- Kør massen på ismaskine, og fordel den færdige is i springformen med kiksebund og ribsis. Gør overfladen jævn med en dejskraber. Sæt islagkagen i fryseren natten over.
Servering
- Løft forsigtigt islagkagen ud af formen, og læg den på et fad. Pynt med friske ribs og lidt hakket hvid chokolade lige inden servering.