Desserter
Desserter og kager
Jordbærmousse med peber
Prøv denne lækre jorbærmousse med peber, jordbær og vanilje. Vi garanterer at den vil forbløffe dine gæster. Få hele opskriften herunder!
Tekst og foto af Julie Polar de Greeve
20.05.2020
Giv den klassiske jordbærmousse et lille skud rosa peber, der overrasker smagsløgene og giver desserten lidt kant. Rosa peber er faktisk ikke en pebersort, men derimod et bær fra en anden plantefamilie (Schínus Terebinthifolius og Schinus Molle), der vokser i troperne.
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.
Denne sommer-dessert er perfekt, hvis du vil imponere dit middagsselskabet lidt ekstra. Få hele opskriften herunder!
SE OGSÅ: Frossen yoghurt-bark med bær
Jordbærmousse med peber
Antal: 6 personer
Det skal du bruge for at lave jordbærmousse med peber
Jordbærmousse:
- 3 blade husblas
- 1 vaniljestang
- 450 g jordbær
- 70 g sukker
- 1 citron
- 10 hele peberkorn
- 3 dl piskefløde
Pynt:
- 2 spsk. rosa peberkorn
- Evt. spiselige blomster
Sådan laver du jordbærmousse med peber
Jordbærmousse:
- Udblød husblassen i koldt vand i ca. 10 minutter.
- Flæk vaniljestangen, og skrab kornene ud. Skyl og nip jordbærrene.
- Kog vaniljestang, vaniljekorn, jordbær, sukker, citronsaft og peberkorn langsomt op til kogepunktet i en gryde under låg. Lad det simre, til sukkeret er opløst.
- Tag gryden af varmen, og sigt jordbærkompotten, så kun den rene jordbærsaft er tilbage.
- Knug vandet af husblassen, og rør den ud i den varme jordbærsaft, indtil husblassen er opløst.
- Lad massen afkøle, til den er lun.
- Pisk fløden til let skum. Vend flødeskummet i den lune jordbærsaft ad 3 omgange.
- Hæld jordbærmoussen i en sprøjtepose, og fordel den i 6 silikoneforme.
- Sæt dem i fryseren i mindst 2 timer eller i køleskabet i 4 timer.
Servering:
- Vend mousserne ud på desserttallerkener, og servér med lidt friskkværnet rosa peber og evt. spiselige blomster.
Lyst til mere?
Servér denne overdådige islagkage for dine gæster, den er fyldt med vanilje, hindbærd, jordbær kys og blomster. Få opskriften her!