Desserter og kager

Mørk chokolademousse med merian og bær

Prøv denne syndige mørke chokolademousse med merian og de lækreste bær. Få opskriften herunder!
af Ayane Kogure / Foto: Marieke Verdenius 1.10.2020
Mørk chokolademousse med merian og bær

Chokolademousse er en ægte klassiker! Med dens luftige tekstur og fyldige smag af chokolade er vi mange, der er faldet for desserten - og vi garanterer dig for, at denne opskrift på mørk chokolademousse med merian og de lækreste bær også vil falde i både din og dine gæsters smag.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Prøv også: Nem og lækker opskrift på chokolademousse med pistacietopping

Chokolademousse er også en nem dessert at lave, så hvis du skal invitere til et stort middagsselskab er denne dessert også anbefalelsesværdig.

TIP: Der bliver brugt bagesukker i chokolademoussen her, da det er ekstra finkornet og derfor lettere bliver opløst og tilfører mere luft ved piskning - og i sidste ende giver en luftigere mousse.

Mørk chokolademousse med merian og bær

Antal: 4 personer

Det skal du bruge for at lave mørk chokolademousse med merian og bær

  • 120 g mørk chokolade 70 %
  • 60 ml dobbeltfløde
  • 3-4 stilke frisk merian + lidt til servering
  • 2 æggeblommer
  • 4 æggehvider
  • 40 g bagesukker
  • 200 g hindbær, solbær, brombær, ribs eller andre sommerbær
  • 2 spsk. sukker

Sådan laver du mørk chokolademousse med merian og bær

  1. Smelt chokoladen over vandbad.
  2. Varm fløden op til lige under kogepunktet.
  3. Pluk merianbladene af stilkene, og lad dem afgive smag til fløden i 5 minutter.
  4. Sigt fløden i den smeltede chokolade, og rør godt sammen.
  5. Køl massen let af, og pisk æggeblommerne i.
  6. Pisk æggehviderne stive, og tilsæt sukkeret lidt ad gangen.
  7. Pisk hurtigt 1⁄3 af de stiftpiskede æggehvider i chokoladeblandingen, til massen er homogen.
  8. Fold resten af æggehviderne i chokoladeblandingen. Rør endelig ikke for meget.
  9. Fordel moussen i portionsforme, og sæt dem på frys indtil servering.
  10. Skyl og tør bær, og bland dem med sukker lige før servering.
  11. Anret moussen i dybe tallerkener eller skåle med bær og et par merianblade.

Lyst til mere?

Chokolademousse er en ægte dessertklassiker og oven i købet nem at lave. Her får du opskrift på hvid chokolademousse med kokrant af macadamianødder!