Desserter
Desserter og kager
Nem dessert med ricotta
Lav en nem dessert med fedtfattig ricotta og eksotisk passionsfrugt. Få opskriften her!
af Mai Knauer / Foto: Anders Schønnemann
12.08.2016
I det nordlige Italien bliver ricotta brugt i et utal af desserter. Den er populær, fordi den giver mulighed for at lave en velsmagende og let dessert. Let fordi den har et lavt fedtindhold og et højt indhold af protein.
Ricotta er teknisk set ikke en ost. Den er lavet af den valle, der bliver tilovers efter osteproduktion. Ricotta kan både laves af ko-, gede-, fåre- og bøffelmælk og har et fedtindhold på cirka otte procent. Ricottas høje indhold af laktose giver den let sødlige smag, der gør den så velegnet til desserter. I den her lette dessert bliver den rørte ricotta med passionsfrugtsirup til en himmelsk, sød, blød og eksotisk mundfuld.
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.
Endnu en let dessert: Bagefri cheesecake
Let dessert med ricotta og passionsfrugtsirup
4 personerDet skal du bruge- 1½ dl piskefløde
- 200 g ricotta
- 1 vaniljestang
- 6 passionsfrugter
- 50 g sukker
- Rørt ricotta: Pisk fløden til skum. Rør ricottaen sammen med kornene fra vaniljestangen, og vend derefter flødeskummet i ricottaen, og stil skålen i køleskabet.
- Passionsfrugtsirup: Halvér passionsfrugterne, og pres saften og kernerne ud i en skål. Hæld saften og kernerne i en gryde med sukkeret, og lad det koge op et par minutter, til sukkeret er helt opløst. Rør undervejs. Hæld passionsfrugtsiruppen i en skoldet flaske.
- Fordel ricottacremen i 4 glas, og hæld den afkølede sirup over, lige inden den skal serveres. Servér evt. resten af siruppen til.
Prøv også: Klassisk italiensk dessert med ricotta