Desserter og kager

Nem toscansk æblekage

Bag den her skønne toscanske æblekage, der er nem at lave, en dejlig måde at bruge havens æbler og en sikker vinder på kagebordet.
af Dorte Mosbæk / Foto: Columbus Leth, Bo Lynge 21.09.2015
Nem toscansk æblekage

Her får du en nem opskrift på en toscansk æblekage, som du vil komme til at elske. Brug æbler fra haven eller supermarkedet, og nyd den med flødeskum, vaniljeis eller cremefraiche rørt med vaniljesukker. Andre skønne opskrifter på æblekage:

NEM TOSCANSK ÆBLEKAGE

Tid: 20 minutter. Bagetid: 35 minutter. Antal personer: 8-10Det skal du bruge til en nem toscansk æblekage:
Opskrift på nem æblekage
  • 4-5 store syrlige æbler
  • lidt friskpresset citronsaft
  • 100 g smør
  • 2 æg
  • ca. 250 g sukker, afhængigt af æblernes syrlighed
  • 1 dl mælk
  • 100 g hvedemel
  • 2 tsk. bagepulver
  • 2 tsk. vaniljesukker
  • 1 tærteform, 24 cm i diameter (Find tærteforme i rette størrelse her!)

Sådan laver du en nem toscansk æblekage:

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

  1. Skræl æblerne, og skær dem i tynde både. Dryp med citronsaft.
  2. Smelt smørret ved svag varme, og lad det køle af.
  3. Pisk æg og sukker lyst og luftigt med en elpisker. Pisk mælk i æggemassen.
  4. Sigt mel, bagepulver og vaniljesukker i, og vend dejen sammen.
  5. Vend smeltet smør og æblebåde i dejen.
  6. Smør tærteformen, og fordel dejen i formen.
  7. Bag kagen i en 175° varm ovn i ca. 35 minutter. Hold øje med, at den ikke bliver for mørk.
Æbler i overskud? Find 6 andre gode æble-opskrifter lige her!