Desserter og kager

Opskrift på lækker og cremet chokolademousse

Super lækker chokolademousse med sprøde pistacie-mandel-stykker på toppen. Læs med her, og få opskriften på en nem dessert, der falder i alles smag!
af Susanne Palmqvist, Emma Martiny og Mikkel Karstad. Redigeret til web / FOTO Winnie Methmann og Anders Schønnemann 20.06.2021
chokolademousse nem opskrift med pistacie

Chokolademousse er en klassisk dessert, som fungerer til de fleste anledninger. Chokolademousen er nem at lave, den kan varieres med lige netop din yndlingschokolade og favorittopping, og der kan let skrues op og ned for intensiteten. Kort sagt: En klassisk chokolademousse er noget nær den perfekte dessert!

Prøv også: Opskrift på mørk chokolademousse med bær

Nem opskrift på chokolademousse

Med vores lækre opskrift på chokolademousse kan du lave din dessert til dine gæster dagen før og sætte den på køl i køleskabet. På den måde behøver du ikke stresse over at skulle lave dessert på dagen og kan istedet for slappe af og nyde aftenen med dine gæster. Velbekomme!

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Det skal du bruge til din chokolademousse:

4 personer

  • 140 g lys chokolade
  • 40 g mørk chokolade
  • 3 bægre pasteuriserede æggeblommer
  • 3 bægre pasteuriserede æggehvider
  • 80 g glukose

Det skal du bruge til din Pistacie-mandel-disk:

  • 1 spsk. smagsneutral olie
  • 50 g mandelflager
  • 50 g finthakkede pistacienødder
  • 100 g hvidt sukker

Sådan laver du chokolademousse:

Chokolademousse:

  1. Hak chokoladen fint, og smelt den i en skål over vandbad. Lad chokoladen køle lidt ned i skålen. ​
  2. Pisk æggeblommer og sukker til en tyk, sej og luftig æggesnaps og Vend den afkølede chokolade i æggesnapsen.
  3. Pisk æggehviderne i en helt ren og tør skål, til de danner bløde, stive toppe, som står af sig selv.
  4. Vend halvdelen af hviderne i koladeblandingen, til moussen er ensartet, og vend derefter resten i.
  5. Fordel chokolademoussen i mindre portionsglas, dæk med film, og sæt på køl.

Er du mere til hvid chokolade? Så prøv en chokolademousse i en helt lys udgave

Pistacie-mandel-disks:

  1. Beklæd en bageplade med bagepapir, og pensl det med olie.
  2. Smelt sukkeret på en pande, til det er gyldent og karamelliseret.
  3. Tilsæt nødderne, og rør forsigtigt rundt med en træske, til alle er dækket af karamellen.
  4. Vend massen ud på bagepapiret, læg endnu et stykke bagepapir ovenpå, og rul straks pralinéen ud til en tynd plade med en kagerulle.
  5. Udstik den straks til runde disks.

Servér mousserne med et stykke af den sprøde nøddedisk på toppen af Moussen.

LYST TIL MERE CHOKOLADE?

Få her opskriften på denne lækre Brownie med hindbær på toppen. Se opskriften her

Hindbærbrownies