Er du klar til insekter på gaflen?

Larver, orme og græshopper - insekter skal på middagsbordet

Vil du spise mad, som har masser af proteiner, mineraler og sunde fedtsyrer? Og som er bæredygtig, økologisk og ikke belaster miljøet? Ja tak, ikke?

Vil du spise melorme, græshopper og voksmøllarver?
Øhm. Den skal du måske lige tygge på – før du tygger på dem. Men om 5-10-20 år vil du sandsynligvis have det anderledes. For ligesom vi engang skulle vænne os til tanken om at gå på sushibar og spise rå fisk, skal vi nu vænne os til, at kryb og insekter skal på tallerkenen – både på restauranter og hjemme ved middagsbordet.

Udover insekter, kan du også eksperimentere i køkkenet med panna cotta med kærnemælk og kiwi

Og det skal vi nok gøre – vænne os til det. Det kræver bare, at produkterne – larver, græshopper og orme – bliver tilgængelige i frysedisken i Netto og Irma på linje med laksefileter og kyllingelår, og at vi som forbrugere bliver oplyst om alle de små kriblekrabledyrs fortrinligheder, og hvordan vi tilbereder dem derhjemme.

– Folk skal have en god oplevelse, første gang de laver det. Der skal være nemme, tilgængelige opskrifter, som man ikke går fejl af. Man skal lige overvinde sig selv, købe det og så få en god oplevelse. Så man tænker ‘det var da nemt at lave, og det smagte rigtig godt’, og så køber man det igen, siger Malene Engell, marketingansvarlig hos Kalu, der importerer fødevarer, som sælges videre til danske grossister og supermarkeder, og er de eneste i Danmark, som har insekter i sortimentet.

Hun slår igen og igen fast, at insekter smager godt, da IN er på besøg i Kalus lokaler i Kødbyen i København. De fleste insekter har en mild smag – lidt a la svampe eller nødder – og når de bliver tilberedt på panden eller i ovnen, bliver de lækkert sprøde og knasende som chips eller bacon.

For klodens og køernes skyld

Når det så er sagt, er det også for planetens og menneskehedens skyld, vi skal sætte tænderne i de små fyre fremfor en stor bøf.

I 2050 forventes verdens indbyggertal at ramme ni milliarder. Det betyder ifølge FN’s fødevare- og landbrugsorganisation, at fødevareproduktionen skal øges med 70 pct. Opdræt af fx køer kræver plads og belaster klimaet og miljøet i høj grad, og det er en af grundene til, at FN peger på insekter som bøffens afløser på middagsbordet.

For at få ét kilo oksekød skal dyrene fodres med 9-10 kilo plantefoder. For at få ét kilo fårekyllingekød skal dyrene have omkring et kilo plantefoder. Og de små hapser kræver ikke meget plads. De er naturligt koldblodede og klumper sig derfor gerne sammen for at holde varmen – modsat fx kyllinger og smågrise, som lider, når de bliver klemt sammen i små bure.

– Det er godt for dyrevelfærd, miljø, klima, etik. Det er jo en fantastisk pakkeløsning, opsummerer Nina Askov, der har insekt-madbloggen Buglady.dk, snart springer ud som underviser på et FOF-aftenskolekursus i madlavning med insekter og også har en kogebog på vej.

Hun blev interesseret i insekter som mad for et par år siden, mens hun studerede ernæring og sundhed. Til et foredrag lærte hun mere om det og smagte myrer for første gang.

– Det gik bare rent ind hos mig. Vi kan ikke vente på, at politikerne gør det rigtige. Vi er hver især nødt til at tage ansvar som forbrugere, siger Nina Askov, som efter mødet med myrerne – der i øvrigt ‘smagte som citronsaft’ – oprettede sin blog. Siden har der været bud efter hende til forskellige arrangementer – bl.a. var hun med på sommerens Copenhagen Cooking-festival, hvor hun serverede insekter for gæsterne.

Hun kan mærke, at ‘det eksploderer’ lige nu, når det gælder brugen af insekter som fødevarer: Hendes egen kogebog er på vej, kokken Rasmus Leck Fischer udgav ‘Insectivore’ i oktober, og dokumentarfilmen ‘Bugs’, der følger to unge madentusiasters udforskning af verdens i alt 1.900 spiselige kryb og insekter, der havde premiere på festivalen Cph:Dox.

Hos Kalu i Kødbyen kan man også godt mærke, at det rykker, når det gælder insekter på bordet. Hver dag får importøren, som sælger madvarer videre til grossister, telefonhenvendelser fra almindelige danskere, der vil vide, hvor de kan købe insekter til den private madlavning.

LÆS OGSÅ: OPSKRIFT | Salat med stegt andebryst, granatæble og parmesan

Lettede begyndere

Og hvis insekterne skal gå hen og blive en fast bestanddel af menuen i de danske hjem, er det netop forbrugerne selv, der skal handle. Sådan siger Malene Engell, der tror, at det særligt er to grupper i befolkningen, der skal gå forrest, hvis insekterne skal konkurrere med hakkebøffer og svinekoteletter på middagsbordet: trendsætterne og børnene.

– Hvis trendsætterne begynder at spise det, så begynder alle andre også. Det er det, der skal til, siger hun.

– Og så skal børnene smage det og vænne sig til insekter, fra de er små. Det er der, vi skal starte. Børn er faktisk ret modige med at smage ting. Og så er det jo sådan, at hvis det ledende barn i klassen siger, at ‘ad, det er ulækkert’, så synes de andre det også, men hvis hun siger ‘det har jeg smagt, og det er lækkert’, så synes de andre også det.

Og de fleste, der får tygget på de små kryb, synes faktisk, at de er lækre, fortæller

Malene Engell og fortsætter:

– Det er ret sjovt at se folk overvinde sig selv og så sige ‘jamen, det smager jo rigtig godt’. De er som regel overraskede over, hvor nemt det var at tilberede – og hvor nemt det var at sige, at de godt kunne lide det.

Kom nærmere på insekterne

Der er masser af muligheder for at blive klogere på, hvordan vi kan bruge insekter i køkkenet – og hvorfor vi skal gøre det. Filmen ‘Bugs’ følger den britiske kok Ben Reade og forskeren Josh Evans, som udforsker spiselige insekter over hele kloden – og gerne tilbereder dem straks.

De rejser til bl.a. Mexico og Kenya for – under kyndig vejledning fra lokale eksperter – at opsøge og tilberede lokale insekter, heriblandt en termitdronning, der først skal graves nænsomt ud af sit bo i en rød sandskrænt.

Både Nina ‘Buglady’ Askov og Rasmus Leck Fischer er på vej med kogebøger. Rasmus Leck Fischers ‘Insectivore’ udkom på Muusmann Forlag den 31. oktober. Der er endnu ingen udgivelsesdato på Buglady-bogen.

FOF i København tilbyder dette efterår madlavningskurser med insekter. Fire lektioner koster 390 kr. Tjek fof.dk/kbh for at se, om der er flere pladser.

Fakta

Insekter er ren sundhed. De indeholder masser af protein – lige så meget som både kylling og oksekød. Derudover er de fulde af umættede fedtsyrer samt vitaminer og mineraler som kalcium, zink, jern og B12.

Hvor kan de købes?
Græshopper og andre spiselige insekter kan købes hos importøren Kalu, som sælger videre til grossister i Danmark. Man kan endnu ikke købe via hjemmesiden Kalu.dk som privatperson, men man kan ringe til Kalu (+45 33241222) og bestille varer. Salling i Aarhus og Aalborg har også sagt ja til at føre insekter i deres madafdelinger.

Opskrift på stærk-søde græshopper med sesam og lime

Nok til 20 personer

INGREDIENSER:

• 1 bakke græshopper
• 1 spsk. brun farin
• 3 spsk. soya
• ½ tsk. salt
• 2 spsk. sriracha-chilisauce
• 5 spsk. sesamfrø tørristet på en pande, til de bliver gyldne
• 3 limefrugter skåret i både

FREMGANGSMÅDE:
Pil benene af græshopperne. Rist sesamfrøene, til de bliver gyldne, og hæld halvdelen ud på en bageplade beklædt med bagepapir og spred dem godt ud. Den anden halvdel gemmes i en skål til senere brug.

Varm derpå en pande op og tilsæt brun farin, soyasauce, salt og chilisauce. Når den brune farin er opløst, og det hele bobler lystigt, tilsættes græshopperne. Vend godt rundt i dem, så de bliver helt dækket af sauce.

Efter ca. otte minutter (det er vigtigt, at de bliver stegt længe nok, ellers bliver teksturen for hård, og græshopperne får en melet eftersmag), hvor der røres jævnligt ved medium varme, tages panden af varmen, og græshopperne hældes over på bagepapiret med sesamfrøene. Med det samme hældes resten af sesamfrøene udover græshopperne, som separeres fra hinanden med et par gafler.

Serveres afkølede med et par dråber friskpresset limesaft henover.

Opskriften er fra Buglady.dk, hvor du kan læse meget mere om insekter i madlavning.

LÆS OGSÅ: OPSKRIFT | Smoothie med et boost